Undervisere fra hele verden samles om klimaundervisning

"Det er ikke kun de andre lande, der kan lære noget af Danmark. Erfaringerne går begge veje. Og det at få nogle andre vinkler på klimaproblematikken er med til at udfordre den måde, vi tænker på", siger lærer Kamma Rasmussen fra Katrinebjergskolen i Århus, som er med på konferencen.

Konferencen har deltagere fra mere end 35 lande. Her er cirka 130 lærere, undervisere, forskere, NGO'er og embedsmænd i gang med at udvikle og udveksle ideer og erfaringer om klimaundervisning.

"Deres erfaringer og idéer vil helt givet påvirke min undervisning", siger Kamma Rasmussen der underviser 8. og 9. klasse i matematik og naturfag. Og lige netop den aldersgruppe er en udfordring at undervise, mener hun.

"Teenagere tænker konkret. Der skal ikke meget til for, at de falder fra, fordi de har så mange andre ting i hovedet". Derfor håber Kamma Rasmussen, at konferencen kan give hende nogle idéer til, hvordan man kan gøre undervisningen mere konkret og nærværende for eleverne.

"Jeg håber, jeg kan få nogle bud på, hvordan man kan undervise, sådan at elevere ikke bare forstår det, men forstår det på en måde, hvor de kan bruge det til noget."

Innovativ læring

Der er allerede kommet rigtig mange gode og brugbare idéer på konferencen, mener Kamma Rasmussen. Blandt andet idéen om, at skoleklasser og virksomheder kan arbejde sammen om fælles projekter. Katrinebjergskolen ligger tæt på vindmøllegiganten Vestas, og det får hende til at overveje et samarbejde mellem klasserne og virksomheden.

"Hermed vil eleverne få en mulighed for at få en indsigt i, hvordan naturfagsundervisningen kan bruges i praksis."

Hvis det virker, vil eleverne ikke alene kunne bruge den viden de får med, det vil også styrke elevernes evne til at tænke innovativt.

Klimaansvarlig folkeskole

Det er, vigtigt at folkeskolen ser sig selv som en ansvarlig aktør i forhold til klimaudfordringerne, mener Kamma Rasmussen.

"Det er en problemstilling der angår os alle, og det er vigtigt, at lærerne tager del i det ansvar"

Det kan vi ved at gøre eleverne til nogle mennesker, der har lyst til at løse nogle problemer og give dem kompetencerne til at tackle de udfordringer, vi står over for, så eleverne ikke bare sætter sig passivt tilbage, men forholder sig til problemerne, og ser selv som en del af samfundet, forklarer hun.

For Kamma Rasmussen handler det om at sætte sig i elevernes sted. "Jeg forsøger at lytte til, hvad der optager dem. Det gør jeg ved at tage deres spørgsmål alvorligt og hele tiden drage paralleller til virkeligheden".

Testene dræber interessen

Kamma Rasmussens 8. og 9. klasser er allerede aktive deltagere i klimaudfordringerne og har vundet adskillige priser for projekter, og i år 2007 blev Kamma Rasmussen selv kåret som årets lærer i Natur og Teknik. De mange anerkendelser for arbejdet har givet Kamma Rasmussen modet til at løsrive sig fra de alt for mange test af eleverne, som hun synes, der er.

"Testene gør undervisningen mekanisk og dræber interessen."

Hvis man vil lave god undervisning, må man se stort på, at man måske ikke får lært eleverne alt. For det er bedre, at børnene lære det, de synes, der er interessant, og som de kan bruge til noget, end at de lærer nogle ting, som de aldrig kommer til at bruge i fremtiden."