Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Afgangsprøver

Undersøgelse: Sådan tænker lærere om at give karakterer

Det er eksamenstid ude på landets skoler. Men hvad synes lærerne egentlig om at give eleverne karakterer? Det har de svaret på i en undersøgelse.

Glade teenagepiger giver hinanden et knus. Den ene holder sit karakterblad i hånden.

Lærere gør sin mange overvejelser, når de skal give karakterer. For gode karakterer gør eleverne glade, gør man dem en tjeneste ved at lade tvivlen komme dem til gode? Eller giver man eleverne falske forestillinger om, hvilken ungdomsuddannelse de kan klare fagligt?

Foto: monkeybusinessimages
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
Start debatten
18. juni 2025, kl. 12:29
Start debatten

I sidste uge udkom rapporten Karakterer i udskolingen – Erfaringer og perspektiver fra elever og lærere, lige i den periode, hvor mange lærere uddeler karakterer til højre og venstre i forbindelse med årets afgangsprøver.

Vi har samlet et par citater fra lærere om at give karakterer fra rapporten herunder.

Skal tvivlen komme eleven til gode?

"Jeg synes, at man som lærer står i det dilemma, at hvis jeg siger 'herregud, de skal videre' og giver dem 02 fx frem for 00, så kan jeg jo også gøre dem en bjørnetjeneste. I en grundskole er de alligevel lidt beskyttet på en eller anden måde. De er her i mange år, og man kender dem, men når de kommer ud, er der andre krav og konsekvenser og så videre. Det synes jeg er et meget svært dilemma, fordi man jo bare kan læne sig tilbage og sige, det må de tage, når de kommer videre, men så får de måske et ordentligt dunk i hovedet, ikke? Jeg vil rigtig gerne kunne sende dem videre, og at de bliver glade".

Elevernes sejre og nederlag

"Man ønsker for dem alle sammen, at de får en sejr på en eller anden måde – en personlig sejr, når de skal op til prøverne. Så man prøver jo at gøre alt muligt for, at de skal mærke den der sejr, så det ikke bare er et dunk i hovedet og et nederlag igen".

Til refleksion i teamet

Lærer uddeler rettet opgav til elev, der bliver glad for karakteren.
Lærer uddeler rettet opgav til elev, der bliver glad for karakteren. Foto: skynesher

Rapporten rummer flere refleksionsopgaver, som et lærerteam kan tage op, for eksempel: Hvad betyder karakteradfærd for
jeres elever?

Når eleverne får karakterer, kan de blive optagede af, hvad de skal gøre for at få høje karakterer, og det er en udbredt opfattelse, at man bliver mere bange for at lave fejl eller svare forkert, når man får karakterer. I kan overveje, hvad karakteradfærd betyder for jeres elever. Tag fx afsæt i følgende spørgsmål:
Hvordan taler I med jeres elever om jeres bedømmelseskriterier og deres præstationer?
Hvad siger eleverne om, hvordan de forstår bedømmelseskriterierne?
Kan I genkende denne opfattelse blandt jeres elever? Hvordan taler I med eleverne om, at fejl stadig er en del af læreprocessen,
også når man går i udskolingen?

Eksamen kommer til at styre undervisningen

"Her efter nytår, der har vi da nærmest ikke lavet andet end at snakke kompetencer i mundtlig matematik og færdighedsregning den ene time og skriftlig matematik den anden. Altså det er 'teaching to the test' - og det gør vi i alle fagene. Nu er vi meget tæt på".

Eleverne kan ikke vurdere, hvor de ligger

"Generelt giver vi ikke særlig mange karakterer, altså vi giver det kun, når vi skal, for at undgå det der fokus på karakterer. Det, synes de, er skide irriterende faktisk, eleverne, for de vil bare gerne have det der tal. Og samtidig, når de så får det, så synes de, at det er vildt irriterende, at de ikke bare får 10 og 12, fordi de synes jo, at de ligger der – de har slet ikke noget forhold til, hvad det kræver at få et 12-tal og et 10-tal".

Faglighed over venner

"På ottende årgang har jeg oplevet en vennegruppe, der rigtig godt kan lide at være sammen, men så snart det er skolefaglige opgaver, så undgår de bevidst øjenkontakt […]. Og så kan jeg godt selv regne ud, hvorfor nogle bliver valgt fra, uden at have talt med dem om det".

Start debatten

Læs også

  • Sarah lavede et Børge Mogensen-inspireret entrémøbel: ”Det er sådan et øjeblik, hvor man virkelig savner 13-tallet”
    Praktiske afgangsprøver

    Sarah lavede et Børge Mogensen-inspireret entrémøbel: ”Det er sådan et øjeblik, hvor man virkelig savner 13-tallet”

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Undersøgelse: Sådan tænker lærere om at give karakterer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS