Bøger, tavlen og fotokopier er de foretrukne læremidler i skolerne, og når it anvendes, udnyttes mediets mange muligheder kun i begrænset omfang. Undervisningen foregår stadig mest ved, at læreren har en lærebog, finder noget ekstra på nettet og uddeler fotokopier til eleverne. Ligesom det så ud sidste gang, der blev foretaget en større undersøgelse på området i 1995.
Det viser den nye undersøgelse, som det nationale forskningscenter Dream og Nationalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk – står for i samarbejde med analysebureauet Zapera.
De fleste lærere bruger it i forberedelsen af deres undervisning, men kun få udnytter mediets mange muligheder i selve undervisningen.
"Vi ser stort set ingen ændring i måden, eleverne tilegner sig ny viden på. Det er stadig de traditionelle lærebøger og it-værktøjer som tekstbehandlingsprogrammer og regneark, der bliver benyttet. De digitale muligheder udnyttes kun lidt, og eleverne får ikke digital kompetence", siger Kirsten Drotner, der er leder af Dream og professor ved Syddansk Universitet.
Stramt budget
Igennem de seneste fem år har skolerne investeret i lærebøger og en del har brugt penge på interaktive tavler. 21 procent af lærerne i folkeskolen siger, at de bruger interaktive tavler, mens kun to procent af gymnasiets lærere bruger dem. I gymnasiet bruger man i stedet projektorer. Det gør 60 procent af gymnasielærerne mod 31 procent af folkeskolelærerne.
Men næsten halvdelen af alle skolelederne i folkeskolen svarer, at de årligt har under 1.500 kroner pr. elev til rådighed til indkøb af læringsresurser.
"Det er tankevækkende, at det står så ringe til og også overraskende, at lande som eksempelvis England, Norge og Canada er langt foran Danmark på det her felt. Vi ligger i top, hvis man udelukkende kigger på mængden af udstyr. Problemet er blandt andet, at der ikke er mulighed for at benytte de digitale læremidler, der kan ruste eleverne til det jobmarked, de en dag kommer ud til. Læremidlerne ligger simpelthen ikke på computeren. Skolerne er nemlig så økonomisk presset, at de slet ikke har råd til at investere i softwaren", siger Kirsten Drotner.
"Vi kan konstatere, at der er et stort gab mellem den investering i hardware, der har været, og det, man har fået ud af det. Det har ikke rokket meget ved måden, lærerne bedriver undervisning på. Udfordringen er at udvikle læremidler, der fremmer de digitale kompetencer, videnssamfundet har brug for".
Bruger hjemmesider
Lærerne bruger hjemmesider både i forberedelsen og i undervisningen som et supplement til de trykte læringsresurser. 62 procent af dansklærerne og 33 procent af matematiklærerne bruger hjemmesider i deres forberedelse. I undervisningen bruger 45 procent af dansklærerne og 53 procent af matematiklærerne hjemmesider.
I rapporten står, at undersøgelsen ikke giver svar på, hvordan lærerne bruger hjemmesiderne, men mange forlag samler links og tilbyder linkssamlinger til at lette lærernes forberedelse. Forlagenes statistik af online-besøgende viser, at disse links udgør en populær service, der ser ud til at stimulere lærernes anvendelse af nettet.
Undersøgelsen viser også, at skolelederne prioriterer bøgerne højere lærerne.
80 procent af lærerne betegner sig selv om kvalificerede brugere af it, men flere matematiklærere end dansklærere siger, at de har et grundigt kendskab til, hvordan programmerne supplerer hinanden.
Thomas Illum Hansen, der er ph.d og videncenterleder ved Læremiddel.dk, siger, at de lærere, der benytter it i undervisningen, også er de lærere, der varierer deres undervisning mest og anvender forskellige undervisnings- og arbejdsformer.
"Det viser, at der er behov for efteruddannelse af lærere med særligt fokus på integration af it og fag i undervisningen".
Undersøgelse: it bruges for lidt i skolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.