Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Under 2000 meritlærere uddannet på de første tre år

Ud af et optag på næsten 3000 på den nye meritlæreruddannelse i 2002 og 2003, havde under 2000 fået eksamen i efteråret 2005. Men rektorforsamlingen afviser, at uddannelsen er præget af stort frafald, mange tager den bare over en årrække.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
7. september 2006, kl. 15:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at man med en baggrund som pædagog eller lignende skal tage to linjefag og eventuel praktik, hvilket kan gøres på to års fuldtidsstudium. Hvis man har en lang videregående uddannelse, der giver merit for to linjefag, kan man tage den pædagogiske del af uddannelsen på et års fuldtidsstudium, og hvis man har gået på den fireårige læreruddannelse, men mangler den sidste linjefagseksamen, kan man få et meritlærerbevis i hånden på et øjeblik. Men man kan også strække uddannelsen ud over en årrække.

"Meritlæreruddannelsen er ikke en to-årig uddannelse – det er en fleksibel uddannelse, der ikke har en på forhånd fastlagt længde. Hvis man for eksempel har arbejde ved siden af, kan man sagtens vælge at tage det første linjefag over to år og det næste linjefag over de næste to år", siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling Nils-Georg Lundberg. Han peger på, at ud af de 1042, der blevet optaget i uddannelsens første år, 2002, var 20 procent stadig indskrevet på uddannelsen i oktober 2004 og 11 procent stadig indskrevet i 2005.

"Jeg har ikke hørt nogen særlige alarmklokker i forhold til de meritstuderendes frafald", siger Nils-Georg Lundberg.

Han tilføjer i øvrigt, at det foreløbig er uafklaret, hvordan meritlæreruddannelsen skal tilrettelægges fremover, hvor den fire-årige læreruddannelse kun omfatter to eller tre linjefag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Under 2000 meritlærere uddannet på de første tre år

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS