Ulla Tørnæs: Vi sparer ikke på uddannelse

I morgen holder skoleelever, lærerstuderende og andre studerende en stor aktionsdag i protest mod nedskæringer på uddannelsesområdet:

"Men deres aktion er baseret på en forkert og i værste fald politiserende analyse fra AE. Fra 2001 til 2004 har stat, amter og kommuner samlet set øget investeringerne i uddannelse med mere end 3,5 mia. kr. årligt"siger Ulla Tørnæs i dag i en pressemeddelelse.

"Det er som om, det er en given og almen accepteret sandhed, at undervisningsmiljøet for eleverne bliver værre og værre, at klassekvotienterne er tårnhøje og stærkt stigende osv. Alt for ofte får sådanne påstande lov til at manifestere sig, fordi ingen ulejliger sig med at afdække sandheden. Faktum er, at klassekvotienterne i grundskole og ungdomsuddannelser har ligget stabilt i mange år", tilføjer hun.

Undervisningsministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har brugt de seneste uger til at sammenligne tal og beregningsformer. Men der hvor uenigheden resterer er blandt andet på sammenligningen af udgiften per folkeskoleelev i 2001 i forhold til i dag. Da der endnu ikke foreligger noget regnskab for 2004, vælger AE at sammenligne regnskabstal for 2001 med budgettet for i år og kommer frem til, at 'prisen' for en folkeskoleeelev er faldet 800 kroner. Det kan man ikke, siger Undervisningsministeriet, fordi kommunerne plejer at underbudgettere - der er altså stor sandsynlighed for, at de også i år vil bruge flere penge på skole, end de har beskrevet i budgetterne. Ministeriet påpeger, at udgiften per elev er steget med en hundredekroneseddel fra 2001 til 2003.

Pensionspenge giver ikke bedre skoler

Danmarks Lærerforenings konsulent Lars Salmonsen påpeger, at den eneste måde at sammenligne udviklingen fra 2001 til 2004 er ved at sammenligne regnskab med budget. Samtidig må tallene også formodes at holde, idet regeringen indtrængende har opfordret kommunerne til at overholde budgetterne og til at sænke udgiften per elev. Han tilføjer, at folkeskoleudgifterne i den pågældende periode også har været påvirket af, at komunerne hvert år overtager en øget pensionsbyrde fra staten, når tjenestemænd pensioneres og erstattes af overenskomstansatte, hvis pensionsindbetalinger skal komme fra kommunekassen. Det giver øgede folkeskoleudgifter - men ikke øget serviceniveau i folkeskolen.