Ulla Tørnæs styrer mod et forligsbrud

Ganske vist står der blot i folkeskoleloven, at ministeren fastsætter regler for modersmåls-undervisningen, men forligskredsen var i sin tid med til at fastsætte de nuværende regler, som gør det obligatorisk for kommunerne at tilbyde indvandrerbørn undervisning i deres modersmål. At SF, de radikale og Socialdemokratiet betragter obligatorisk modersmålsundervisning som en del af folkeskoleforliget kom tydeligt frem i en folketingsdebat sidste år. Dengang mente Venstres Gitte Lillelund Bech ganske vist ikke, at en afskaffelse af pligten til modersmåls-undervisning var forligsbrud, men hun erkendte, at det var noget, man måtte tage en drøftelse om i forligskredsen, hvis der kom ny regeringsdannelse. Venstre har været med i et forlig på folkeskoleområdet siden 1903.

"Som forligets tradition er, kan et parti ikke få noget vedtaget, hvis bare ét andet parti i forligskredsen er imod. I den her situation skulle regeringen selvfølgelig have indkaldt forligskredsen - man har meddelt, når vi alligevel var sammen, at man ville fremsætte et sådant forslag. Så der gør man noget, som ikke er ordentlig tone, og så fremsætter man et forslag, velvidende, at der er fire partier, der er uenige i synspunktet", siger Aage Frandsen. Han vil gerne være med til at drøfte den form, hvorunder man i kommunerne tilbyder modersmålsundervisning med henblik på at støtte børnenes danskindlæring, men ikke, om kommunerne skal være forpligtede til at give et tilbud eller ej.

Sammen med sin partifælle Anne Baastrup har Aage Frandsen skrevet til undervisningsminister Ulla Tørnæs for at gøre opmærksom på, hvor alvorligt SF ser på situationen - både i forhold til folkeskolen og i forhold til traditionen for brede politiske forlig i det hele taget. Men han har foreløbig ikke fået noget svar på sit brev.