Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Ujævn bog om undervisning

Klik for at skrive manchettekst.

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Praksis med pædagogiske arbejdsmønstre, metoder og evaluering præsenteres i vekslende kvalitet Det er en stor og omfattende bog, og den er grundig. Men det ville have hjulpet den lærerstuderende, som bogen primært henvender sig til, hvis redaktørerne havde stillet ensartede krav til bidragyderne om eksempler, kildehenvisninger og referencer til teori, for kvaliteten svinger fra kapitel til kapitel.

Finn Helds indledning er god - med henvisninger til FNs erklæring om men­neskerettigheder. Kapitlet om projektarbejde er meget praksisnært; man mærker tydeligt, at forfatterne ved meget om skolevirkeligheden, som de har hentet i virkeligheden. De giver gode råd og kommer med advarsler - uden at det virker bedrevidende, det er god erfaringsformidling. Kildehenvisningerne er fine, også her med personlige anbefalinger. Men henvisningerne til teoribaggrunden savnes.

Det lange afsnit om classroom-man­agement vælter derimod helt. Forfatteren vil have alt med, som kan påvirke undervisning, og som læreren skal forholde sig til. Resultatet bliver, at man ikke kan se træerne for den frodige underskov. Måske af frygt for at give en alt for forenklet (amerikansk) opskrift på, hvordan man holder ro og kommer til at samarbejde med eleverne om klassens rammer for undervisning, forsvinder helheden i detaljer. Bagefter véd man ikke, hvad classroom-mana­gement er. Det samme gælder til en vis grad kapitlet om storyline. Det indeholder mange gode oplysninger - også gode henvisninger til praksis. Men hvis man ikke ved noget om storyline på forhånd, er man ikke meget klogere på praksis bagefter. Kapitlet er ikke introducerende.

Afsnittene om emne- og værkstedsarbejde lugter godt af skolehverdag, og man får de historiske henvisninger til love og bekendtgørelser. Men teorien klares ved at nævne John Dewey. Han er i det hele taget bogens helt - uden at der for alvor stilles skarpt på, hvad han står for. Der er et godt kapitel om it og læringsmiljø. Den løbende evaluering i skolen introduceres fint, og kapitlet om karakterer og afgangsprøver er nuanceret og med mange gode oplysninger. Men der skelnes ikke præcist mellem prøver og eksamener, og de (små) forskelle, der er mellem anvendelsen af 13-skalaen i skolen og i uddannelsessystemet, kommer ikke klart frem. Kapitlerne om, hvad der sker i klasseværelset, og om effekten af forskelli­ge undervisningsformer er fremragende for­midling, men de kunne med fordel have været længere og gået mere i dybden. Kapitlet om evaluering og internationale undersøgelser er informerende og velargumenteret. Men forfatteren er meget enøjet. De sideeffekter eller bivirkninger, som der selvfølgelig er, ikke så meget som antydes. Her skal overtales - ikke overbevises, som man må kunne forvente af en introduktionsbog. En del af forfatterne har mest øje for metodiske tip. Men der er også brug for teoribaggrund og for diskussion af både styrker og svagheder. Og så er det irriterende, at bogen indeholder en masse småfejl. Ordet team hedder team eller teamene i flertal på dansk. Ikke teams. Faget hedder natur/teknik, ikke Natur og Teknik. CKF betyder ikke »centrale kundskabsmæssige formål«. Nogle forskere og teoretikere præsenteres kun med navn og uden titel eller uddannelsesbaggrund. Og så er der ikke nogen »klassisk pædagog«, der hedder Frobel. For bare at nævne lidt fra sjuskekassen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ujævn bog om undervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS