Uforståelige historiebøger

»Rigtig mange steder skyder historiebøgerne forbi eleverne, så de har svært ved at læse dem. På hver side er der en stor ophobning af viden, og når eleverne læser, har de svært ved at gennemskue, hvad der er væsentligt, og hvad der er mindre væsentligt. Der er ofte referencer til viden, som de ikke kender i forvejen, og så går de glip af sammenhængen. De får oplevelsen af, at der står en hel masse, de ikke kan bruge til noget«, siger lektor på CVU Storkøbenhavn Marianne Vega Poulsen.

Og det betyder, at lærerne har vanskelige vilkår for at drive fornuftig historieundervisning.

Som et af mange mulige eksempler har hun fundet og kommenteret et afsnit fra en meget brugt historiebog, som stadig genoptrykkes, nemlig Sven Skovmand: »Historie 2. Danmarks historie fra 1550 til 1864«, Munksgaard 1981/Alinea 1998, side 124:

Var det stænderforsamlinger, teksten handlede om? Og hvad var de for nogle?

Efter endnu et afsnit om Det tyske Forbund og lidt om Luxembourg når man som læser frem til en slags forklaring på begrebet. Hvis man kom så langt.

tha@dlf.org