Uenighed om baggrunden for forbedrede læseresultater

"Læsning er alle fags moder. Hvis ikke alle børn lærer at læse sikkert tidligt, vil de få problemer i resten af deres skolegang. Det var blandt andet det, vi så med den første Pisa-undersøgelse, og derfor styrkede vi læseundervisningen markant i folkeskolen med blandt andet to ekstra timer om ugen i de mindste klasser og klare mål for læsningen", siger undervisningsminister Bertel Haarder som kommentar til resultaterne af den Pirls-undersøgelse, der viser markant bedre danske resultater end tidligere.

Men den største del af forbedringen er sket mellem 1991 og 2000 - altså inden den nuværende regeringn kom til magten.

"I perioden 1991-2000 er der sket en fremgang på 43 scorepoint, hvor det kan konstateres, at det især er læsesikkerheden, der er blevet styrket", lyder det fra de to forskere bag den danske del af undersøgelsen Jan Mejding og Louise Rønberg. Fremgangen er fortsat frem til 2006 med 15 scorepoint, og her er det særligt læsehastigheden, der er forbedret.

Lokalt arbejde virker

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der kalder resultatet opløftende, mener, at årsagen bag forbedringerne ligger lokalt.

"På kommunalt plan og på den enkelte skole er der gjort en markant indsats gennem flere år for at styrke læseundervisningen. Læsning er i de seneste år simpelthen kommet i fokus". Han fortæller, at Danmarks Lærerforening allerede i 2004 gennemførte en rundspørge, der viste, at 81 procent af kommunerne havde taget initiativer for at styrke læseundervisningen.

"Den indsats ser vi nu virkningerne af. Undersøgelsen her er foretaget før de nationale test blev indført. Det fortæller mig, at der skal satses på en målrettet lokal indsats, hvis vi vil styrke et område, ikke flere centrale bestemmelser", siger han.

Svært at vurdere niveauet

I undersøgelsen er lærere blevet bedt om at vurdere, hvor deres elever ligger. De fleste lærere vurderer deres elevers niveau korrekt. Men en tredjedel af lærerne har fejlvurderes elevernes niveau enten positivt eller negativ.

Bertel Haarder hæfter sig ved dette og peger på, at formålet med de nationale test i læsning i 2., 4., 6., og 8. klasse netop er at sikre lærerne bedre pædagogiske redskaber, så alle elever bliver set og får den rigtige hjælp.

Undersøgelsen viser på den anden side, at danske elever, sammenlignet med resten af Norden har flere lærere, som er opmærksomme på at benytte ugentlige aktiviteter i undervisningen, som fremmer udviklingen af forståelsesfærdigheder og -strategier.

Styrkelse af specialundervisningen

De danske elever ligger altså samlet set vel over gennemsnittet, men selv om spredningen er blevet mindre siden 1991, så er der fortsat langt fra de dygtigste til de svageste elever. Danmark er det land i Norden, som har flest elever (11 procent), som ligger på det højeste læseniveau, hvilket betyder, at de ligger bedre end eleverne fra topscoreren Rusland.

Men i den anden ende af skalaen er der 3,5 procent som ligger helt uden for undersøgelsens fire læseniveauer, hvilket er mere end i de andre nordiske lande.

De to forskere bag undersøgelsen fremhæver, at vi trods de forbedrede resultater ikke må glemme, at der stadig er arbejde at udføre. Og formand for DLF, Anders Bondo mener, at dette skyldes problemer med specialundervisningen.

"Vi har stadig en restgruppe af danske elever, som har utilstrækkelige læsefærdigheder. Det understreger, at vi har problemer med specialundervisningen i den danske folkeskole. Hvis de svageste elever skal samles op, må specialundervisningen styrkes, så der hurtigt er et tilbud til de elever, der har særlige vanskeligheder", siger han.