Udviklingsråd: Ingen grundlæggende problemer med folkeskolens specialundervisning

Det fremgår af undervisningsminister Tina Nedergaards årlige redegørelse om udviklingen af specialundervisningsområdet efter kommunalreformen. Hun bygger redegørelsen fra indberetninger fra de regionale udviklingsråd, som har indhentet svar fra kommunerne.

Redegørelsen har fokus på de tilbud, der er direkte berørt af kommunalreformen. For folkeskolens vedkommende vil det normalt sige støtte i mere end 12 timer om ugen og undervisning i specialklasser og på specialskoler.

Meldingen fra udviklingsrådene er, at mange kommuner ikke har ventetider til specialundervisning. Der er dog også kommuner med ventetider, men udviklingsrådene vurderer, at det drejer sig om forholdsvis korte ventetider, når der ses bort fra enkelte sagskategorier. Disse kategorier er ikke beskrevet i redegørelsen fra Tina Nedergaard (V).

Reformen har givet et støtte overblik

15 af 59 kommuner siger ja til, at de har hjemtaget elever fra tilbud i andre kommuner. Det fremgår ikke, hvilke tilbud eleverne er taget hjem fra, og hvilke tilbud de i stedet har modtaget.

Kommunerne begrunder især hjemtagelsen med forældreønsker, at eleven passer bedre ind i det lokale tilbuds målgruppe og med nærhedsprincippet.

Nærhed og helhed i opgaveløsningen fremhæves som positive konsekvenser af kommunalreformen. Herudover har kommunalreformen betydet et større overblik over tilbuddene både for borgerne og forvaltningen, mener kommunerne.

Der er også kommet større sammenhæng mellem almen- og specialområdet, og mulighederne for en tværfaglig problemløsning er forbedret. Desuden er der bedre mulighed for faglig sparring og videndeling, og det gør det lettere at udvikle lokale tilbud. Dertil kommer et højere lokale kompetenceniveau på specialområdet også almenområdet til gode.

Flere kommuner har ændret i visitationen til specialundervisningen. De gennemgående begrundelser for ændringerne er at højne kvaliteten og at opnå besparelser.

Kommunerne føler sig udfordret

Kommunerne ser mange fordele ved kommunalreformen, men de oplever også, at opgaven med specialundervisning er vanskelig. Udfordringerne er dog meget forskellige.

Nogle kommuner er afhængige af nabokommuners tilbud, andre er afhængige af elever fra nabokommuner, eller oplever det som en udfordring at få udbud og efterspørgsel til at mødes. Andre igen nævner harmonisering af kommunens administration og serviceniveau som en udfordring efter sammenlægningen af en eller flere kommuner. Endelig nævnes økonomistyringen og balance mellem behov og resurser.

Som negative konsekvenser nævner kommunerne især stigende bureaukrati og økonomiske problemer. Sammenlægningen af forskellige forvaltninger har givet større enheder behov for en standardiseret sagsbehandling, og det har ført til længere og mere kompliceret sagsbehandling og til et behov for at opbygge nye kompetencer.

Det er også vanskeligt for kommunerne at få udbuddet til at matche efterspørgslen, da behovene vokser, og det er svært at få klar besked om andre kommuners behov.

Serviceniveauet indgår ikke i redegørelsen

Udviklingsrådene har ikke redegjort for serviceniveauet i folkeskolens specialundervisning. Her henviser Tina Nedergaard til den analyse, som Finansministeriet og KL gennemfører sammen med Undervisningsministeriet som led i kommuneaftalen for 2009.

Det er målet med analysen at få et dokumenteret grundlag for kommunernes styring og organisering af specialundervisningen og få forslag til, hvordan kommunerne kan udnytte resurserne bedre.

Analysen forventes at blive offentliggjort midt i juni.

De regionale udviklingsråd blev nedsat for at sikre, at man fra centralt hold kunne følge udviklingen på specialundervisningsområdet i de første tre år efter kommunalreformen. Redegørelsen for 2009 er således den sidste.

De to første redegørelser og rapporterne fra de regionale udviklingsråd blev kraftigt kritiseret af Danske Handicaporganisationer, som mente, at de var alt for spinkle til at drage konklusioner ud fra.