Udviklingsproces i Randers skal styrke specialpædagogikken

Randers vil skabe bedre sammenhæng mellem almen- og specialområdet i kommunen. Formålet er at inkludere flere børn i almenområdet. Det skriver Randers Kommune på sin hjemmeside. På et såkaldt webinar – et online-møde – der løber af stablen 18. januar, kan alle interesserede deltage. På baggrund af webinaret skal fire temagrupper udarbejde anbefalinger til, hvordan det specialpædagogiske område udvikles. I styregruppen for projektet er blandt andet repræsentanter for Randers Lærerforening.

Webinar: Udvikling af specialområdet i Randers Kommune