Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Udviklingshæmmede vil læse om sig selv

Britta Husted blev mødt med skepsis, da hun gik i gang med at lave en digital bog, hvor unge udviklingshæmmede kan læse om jævnaldrende med samme handicap. Det gider de ikke læse om, advarede en kollega. Men unge er glade for at høre om andres liv.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
26. september 2007, kl. 13:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Ligesom alle andre unge har udviklingshæmmede brug for at arbejde med deres identitet, og det kan de gøre ved at spejle sig i andre, som også er udviklingshæmmede. Der findes bare ikke noget materiale for dem. Derfor gik jeg i gang med bogen", siger Britta Husted, der er kommunikationsvejleder på Specialskolen for Voksne i Aalborg.

Se det bogen

Her arbejder hun med unge og voksne med multiple funktionsnedsættelser, og hendes egne 16 til 20-årige elever er glade for bogen "Fire unge", hvor unge med svære handicap fortæller om deres tilværelse. Bogen følger de fire hovedpersoner i deres hverdag, blandt andet på arbejde, til fest og på ferie.

"Der er ingen tekst i bogen, kun billeder, musik, lyde og en speak, som fortæller, hvad de unge hedder, hvor de bor, hvad der gør dem glade og kede af det og så videre", fortæller Britta Husted.

Bogen er digital og kan læses af de unge selv ved hjælp af en mus eller en såkaldt 0:1-kontakt, der en genvejstast til tastaturet.

"Pludselig kan elever, som ellers skal have hjælp til alt muligt, arbejde selvstændigt. Desværre mangler der materialer og bøger til den her gruppe, som er alderssvarende. Det er ikke rimeligt, at unge skal høre om Bamse og Kylling, så min kollega, Sinne Andersen, og jeg er gået i gang med at lave flere bøger", fortæller Britta Husted.

Billeder fastholder fortiden

Specialskolen i Aalborg tager udgangspunkt i oplevelsesorienterede emnearbejder. En gruppe elever har således været på ekskursioner i Aalborg for at se, hvilke muligheder byen byder på, når man sidder i kørestol. Det er blevet til bogen "Aalborg set fra 1 meter og 20".

"Guiden giver kørestolsbrugere et billede af, hvad de kan opleve, når de kommer til Aalborg. Hvor kan de bo, hvor kan spise, hvilke seværdigheder findes, og hvad kan de opleve på en regnvejrsdag og så videre", siger Britta Husted.

Selv om eleverne profiterer af digitalt undervisningsmateriale, støder de to lærere alt for ofte på tekniske forhindringer i form af problemer med software og lyd. Derfor er de i øjeblikket i gang med at udvikle deres eget software, så det bliver let at gå til for både dem selv og andre skoler med elever med multiple funktionsnedsættelser at lave digitale bøger.

"Vi har for eksempel selv været på tur til Norge, hvor vi tog kameraet med. Da vi kom hjem, lavede vi små bøger om, hvad vi har oplevet. Unge, som ikke har noget sprog til at fastholde deres oplevelser med, har svært ved at huske, men billedbøgerne hjælper dem med at få deres fortid med sig. Vores unge skal også med på it-vognen", siger Britta Husted.

Bogen "Fire unge" koster 220 kroner og kan bestilles via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udviklingshæmmede vil læse om sig selv

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS