Udviklingshæmmede skal hjælpes til indflydelse

"Mennesker med udviklingshæmning har netop som følge af udviklingshæmningen vanskeligt ved at gøre deres demokratiske rettigheder gældende", skriver lektor Charlotte Ringsmose og projekt- og forskningsmedarbejder Leif Buch-Hansen fra DPU i det nye nummer af Specialpædagogik, der udkommer i denne uge.

De er begge fra DPU og har undersøgt oplevelsen af livskvalitet blandt udviklingshæmmede voksne. Det er sket i Projekt VUL, der står for Voksenspecialundervisning - Udviklingshæmmede - Livsvilkår. De har dels interviewet 40 udviklingshæmmede, dels fokuseret på deres demokratiske muligheder og rettigheder i de lovbefalede råd og nævn inden for loven om specialundervisning for voksne.

"Man ved fra forskning, at udviklingshæmmede er tilbøjelige til at svare "ja", når de bliver stillet spørgsmål, der kræver ja/nej svar. De forsøger at imødekomme den forventning, de opfatter hos den autoritet, der spørger. De er derfor i fare for at lade sig tilpasse og stå uden for demokratisk indflydelse", skriver Charlotte Ringsmose og Leif Buch-Hansen.

Ordet demokrati findes ikke i loven om specialundervisning for voksne, men der står, at "undervisningen og den specialpædagogiske bistand skal fremme mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet".

"Aktiv deltagelse er også at gøre sin demokratiske indflydelse gældende", konkluderer de to forskere.

I danske undervisningslove er der generelt indbygget demokratisk indflydelse til elever og studerende, til de ansatte og til interesseorganisationerne. På samme måde er det lovfæstet, at deltagerne vælger en repræsentant til institutionens bestyrelse på skoler med kompenserende specialundervisning. Derudover åbner loven for at oprette deltagerråd.

Over halvdelen har deltagerråd

De to forskere sendte spørgeskemaer ud til 34 institutioner og fik svar fra 27. Af dem har lidt flere end halvdelen, nemlig 16, oprettet deltagerråd. Skolerne har alle hjulpet til med at danne rådene, ligesom de yder en særlig indsats for at få dem til at fungere.

De 11 centre uden deltagerråd begrunder det enten med, at deltagerne er på institutionen i kortere forløb, eller at de udgør en uhomogen gruppe.

"På centre med en stor andel udviklingshæmmede er der som regel dannet deltagerråd. Det tyder på, at centrene er bevidste om de særlige behov, mennesker med udviklingshæmning har i forhold til at udvikle demokratisk dannelse", skriver Charlotte Ringsmose og Leif Buch-Hansen og tilføjer, at centrene betragter arbejdet med deltagerråd som en del af undervisningen.

Støtte til arbejdet i bestyrelsen

Udviklingshæmmede er repræsenteret i lidt over halvdelen af bestyrelserne. Også her tager centrene særlige hensyn.

Dagsordenen kan ikke ændres, men møderne bliver lagt til rette, så den udviklingshæmmede kan følge med, og der kan gives særlig hjælp til forberedelse og forståelse. Støtten kan være en lærer, der deltager i bestyrelsesmøderne sammen med den udviklingshæmmede, det kan være en gennemgang af dagsorden og referat, og det kan være en fast kontaktperson omkring opfølgning, kontakt og dialog mellem deltagerråd og bestyrelse.

"Det kræver en særlig indsats, hvis mennesker med udviklingshæmning skal have mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. Udover demokratisk indflydelse ser det ud til, at bestyrelser og deltagerråd er velegnede pædagogiske værktøjer til at udvikle muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet og om demokrati i praksis. Man kan sige, at specialundervisning for voksne har en særlig opgave i at modvirke, at mennesker med udviklingshæmning tilpasser sig", sammenfatter Charlotte Ringsmose og Leif-Buch-Hansen.

Tidsskriftet Specialpædagogik udgives af Danmarks Specialpædagogiske Forening og Danmarks Lærerforening.