Turèll var hverdagens digter. Og gadernes. Ludernes og stambordsgæsternes. Han var også digternes og jazzmusikernes. Helt klart de skæve storbyeksistensers digter. Og kærlighedens.
Spørgsmålet er, om han også er skoleelevernes digter i 2004.
Det tror jeg, at han kan blive. Vel er der stabler af tekster, der må læses med en litteraturhistorisk tilgang for at give mening, for byfornyelse og trendy livsførelse har fjernet sidegademiljøerne og sat de skæve eksistenser i gang med at sælge »Hjemløsebladet« for at få råd til at blive boende i deres nyrenoverede treværelses.
Men man skal ikke lede længe for at finde tekster, der kan nydes og analyseres, såmænd for det, de er, eller give inspiration til elevernes egne digte. »Her i vores hus« er en oplagt igangsparker til nye, unge betragtere af egne banale omgivelser. »Ordsprogs-blues« en suveræn dekonstruktion af ordsprog og talemåder. Og »Jul igen! Pul igen!« er lige til at smaske i hovedet på en ottendeklasse i trodsalderen en småsjappet, brunkagekvalmende decemberdag. Så har man også selv mulighed for et nostalgisk gensyn med den pietetsløst afskaffede betalingsform gummichecken.
Jeg tror, at mange unge godt vil være med til at tage Turèlls verden og udtryksmåde til sig. Heldigvis. Det kan være med til at skabe noget af den skønhed, Onkel Danny var i stand til at finde i alt mellem himmel og jord.
Og hver som denne
skønhed finder
kan tabe alt
som evig vinder
Udvalgte digte II
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.