Udvalg vil slække på krav til kvalitetsrapporter

I dag er det nøje udspecificeret, hvad kommunerne skal gøre rede for i kvalitetsrapporterne. Det er blandt andet antal elever i specialklasser og specialskoler, hvor mange der får undervisning i dansk som andetsprog, i hvilket omfang der er anvendt midler til efteruddannelse, planlagte og gennemførte timer, elevernes fravær. Kommunerne skal for eksempel også oplyse, hvor mange penge de har sat af til områderne og i hvilket omfang undervisningen varetages af linjefagslære.

Nu foreslår afbureaukratiseringsudvalget enten at overlade det til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvilke nærmere oplysninger der skal indgå i kvalitetsrapporten, at begrænse antallet af hovedområde, at dele af bekendtgørelsen kun indgå hvert andet år, eller at kvalitetsrapporterne kun skal udarbejdes med flerårlige intervaller.

Oplysninger skal inddrages når de er relevante

På specialundervisningsområdet foreslår man at lade kommunalbestyrelserne beslutte hvilke oplysninger, der skal indgå for at kunne foretage en helhedsvurdering af den specialpædagogiske bistand og undervisning af tosprogede.

"Forslaget indebærer den administrative forenkling, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til altid at omtale spørgsmål om specialpædagogisk bistand og tosprogede særskilt i forbindelse med beskrivelsen af rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater", skriver udvalget i sit oplæg.

Forslaget giver kommunerne mulighed for i højere grad at tilpasse oplysninger om specialpædagogisk bistand og undervisningen i dansk som andetsprog til lokale forhold, for eksempel hvis antallet af tosprogede i kommunen er meget lille.

Det er dog en forudsætning, at det nuværende krav om specifikke oplysninger områder fortsat inddrages i det omfang, det er relevant i den enkelte kommune er relevant, tilføjer udvalget.

Meget uheldigt at udelade oplysninger

Danske Handicaporganisationer kan ikke acceptere, at der bliver slækket på kravet omkring specialundervisning.

"Om specialundervisning har der gennem en årrække alene foreligget sparsomme og sporadiske oplysninger. Der er meget få oplysninger om, hvilke pædagogiske metoder der virker, hvilke organisationer af skolevæsenet der mest hensigtsmæssigt fremmer indlæring for børn med særlige behov, og hvordan samarbejde mellem skole, forvaltning, barn og forældre bedst organiseres", skriver DH i sin kommentar til oplægget.

Heller ikke Skolelederne og Skole og Samfund kan støtte forslaget, mens KL og Børne- og Kulturchefforeningen bakker det op. DLF kommenterer ikke specifikt på forslaget, men går generelt ind for, at antallet af 'obligatoriske indikatorer' begrænses i kvalitetsrapporterne.

Udvalget foreslår også at præcisere, hvilke oplysninger, der skal medtages om handlingsplaner og at gøre det op til kommunalbestyrelsen, på hvilket tidspunkt i kalenderåret kvalitetsrapporten skal være drøftet.