Udvalg udskyder IT-plan

Hvad der for mindre end ét år siden ikke kunne gå hurtigt nok af hensyn til velfærdssamfundets fremtid, kan endnu en gang ende i økonomiske trakasserier mellem kommunerne og staten.

Et udvalg med repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Forskningsministeriet og de kommunale organisationer skulle netop i disse dage have barslet med en analyse af investeringsbehovet i ny teknologi til folkeskolen som følge af regeringens IT-handlingsplan ( I nformations t eknologi) 'Fra Vision til Handling.'

Men i Finansministeriet oplyses det, at IT-udvalget endnu ikke er kommet i gang. IT-udvalget, der udspringer af det udvalg, der for et par måneder siden kom med rapporten Folkeskolens Økonomi , skal forholde sig til de økonomiske konsekvenser af IT-handlingsplanen.

Forskningsminister Frank Jensen (Socialdemokratiet) sagde i juni sidste år til Folkeskolen , at IT-handlingsplanen skulle i gang nu, så man ikke fik et teknologisk delt samfund. Han var på det tidspunkt meget optimistisk og klar med en check på to milliarder kroner plus årlige milliontilskud til drift og vedligeholdelse.

Checken blev imidlertid aldrig skrevet, for kort efter indgik Finansministeriet og de kommunale organisationer en økonomisk aftale, hvor de to milliarder forsvandt op i luften, og 600 millioner kroner, som var øremærket til IT-planen, blev taget ud af forhandlingerne.

Som en del af aftalen mellem Finansministeriet og kommunerne fra sidste år fremgår det, at IT-udvalgets analyse skulle ligge klar nu, så den kan indgå i de nye forhandlinger om kommunernes økonomi, der så småt er ved at gå i gang. Men kilder i Finansministeriet siger til Folkeskolen , at udvalgsarbejdet ikke er begyndt endnu, og at der sandsynligvis ikke ligger en færdig analyse, inden budgetforhandlingerne afsluttes i løbet af maj-juni måned. Man regner dog med at få et overblik over IT-udgifterne.

Holder fast

Men en ting er det faktiske investeringsbehov, hvis man holder fast i regeringens udspil. Noget andet er de politiske forhandlinger i forhold til kommunernes økonomi for 1997, der er kommunalt valgår.

Ifølge et internt notat fra Kommunernes Landsforening, KL, hedder det, at 'Regeringen bør undlade at skabe urealistiske forventninger hos borgerne og folkeskolens personale med hensyn til folkeskolens serviceniveau', (. . .) 'der for nuværende ikke vurderes som værende for højt.'

Men: 'Stigende elevtal, nødvendigt skolebyggeri og IT-udviklingen samt et stigende antal tosprogede elever vil i de kommende år udgøre et pres på folkeskoleøkonomien. Som følge heraf er der behov for øget ressourcetilførsel til folkeskolen', hedder det videre i notatet fra embedsmændene i KL.

KL går stærkt ud fra, at budgetanalysearbejdet om IT-planen og de påfølgende forhandlinger sikrer, 'at der tilvejebringes plads til udgifterne til IT inden for rammerne af den kommunale økonomi'.

Hvis ikke det sker, må handlingsplanens tidshorisont og ambitionsniveau omprioriteres.

Og en mulighed for omprioritering er ifølge notatet blandt andet, at 'IT indføres i folkeskolen i takt med, at lærerne kan uddannes til at foretage en bred anvendelse i undervisningen'.

I Forskningsministeriet er man mere optimitisk med hensyn til at få IT-planen med i de forestående budgetforhandlinger.

– Der er så meget fokus på den ny teknologis muligheder i folkeskolen, at man hele vejen rundt erkender, at der skal ske noget nu. Desuden er kommissoriet ikke ændret, siger en centralt placeret kilde i Forskningsministeriet, som derfor regner med, at analysearbejdet er færdigt tids nok til at indgå i forårets budgetforhandlinger.

Forskningsministeriet holder fast i IT-planen Fra Vision til Handling , hvilket betyder, at folkeskolen næste år skal have temmelig mange ressourcer tilført.-