Udsigt til rugbrødsreform i Kolding

I Kolding går folkeskolereformens krav til et højere timetal hårdt ud over alle tiltag, der ikke løfter elevernes samlede timetal.

Løftet skal primært ske via mere undervisning til den enkelte lærer. Anders Petersen, der er formand i Kolding Lærerkreds, er langt fra tilfreds med resultatet.

"Der er lavet omfordelinger for 128 millioner til at dække det, der hedder folkeskolereformen", siger Anders Petersen. Lærerkredsen er frustreret over, at mange af de støttende tiltag, der for eksempel er afgørende for kommunens inklusionstilgang "inklusion når det giver mening", ikke længere kan gennemføres ifølge lærerkredsen. Tidligere har lærerkredsen kaldt udsigten til en reform uden de støttende muligheder, Kolding i dag benytter sig af, for en "rugbrødsreform", hvor timetallet – rugbrødet – er det eneste, der bliver prioriteret.

Borgmester: Regeringen og KL har forregnet sig

10 millioner i spil Kredsen ærgrer sig over, at der ikke længere kan indgås aftaler omkring lærernes arbejde i skolen.

"Dengang vi lavede aftaler, tog vi jo ansvar. Vi har kæmpestore forventninger til, at politikerne sammen med forvaltning og skoleledelse sikrer, at de vilkår, lærerne kommer til at arbejde under, er anstændige, og at de lever op til Kolding Kommunens hensigter om et godt arbejdsmiljø", siger Anders Petersen.

Det løftede timetal svarer ifølge lærerkredsen til, at byens cirka 800 lærere skal dække yderligere undervisningstimer, der svarer til 135 fuldtidsstillinger med nuværende arbejdstidsregler. Kommunes politikere taler om, at der bliver tilført 10 millioner kroner til skoleområdet, men det anerkender lærerkredsen ikke – for det bliver samtidig sparet andre steder i budgettet. Byens politiker har endnu ikke besluttet, hvordan de 10 millioner kroner skal bruges.

"Det er uafklaret, om det er til lærerne eller pædagogerne. Bliver det til pædagogerne, mister vi 20 lærerstillinger. Og får vi dem, kan vi holde den flydende, for så er vi den lærerstyrke, vi er i dag, der bare skal undervise mere", siger Anders Petersen.

Regeringens egne tal viser det: Skolereformen er underfinansieret

Tilfreds trods underfinansiering Kommunens nye Børne- og uddannelsesdirektør, Claus Friis Lange, er trods alt tilfreds med budgetaftalen, som er blevet stemt igennem af et samlet byråd.

"Vi har fået for lidt penge fra staten til at indføre reformen, men det er en særskilt historie", siger Claus Friis Lange. Han medgiver, at det ikke er rigtigt, når kommunens politikere siger, at der er tilført 10 millioner kroner til skoleområdet. Fratrukket de ting, der samtidig bliver fjernet fra skoleområdet, er tallet ifølge direktøren 2,5 millioner kroner.

Claus Friis Lange kan ikke sige med sikkerhed, hvornår de 10 millioner uspecificerede kroner bliver udmøntet. Han fortæller, at det bliver før årsskiftet, og han medgiver, at pengene primært vil blive brugt på lærere eller pædagoger.

Antorini: Ingen finansierings-problemer med reformen