I forbindelse med strukturreformen overgik en række institutioner med specialundervisning til kommunerne. Landets borgmestre gav hinanden håndslag på at sikre driften de første to år og indgik abonnementsordninger, hvor de betaler et fast beløb pr. indbygger.
Nu overvejer flere kommuner at gå over til en taxameterordning i stedet, og det bekymrer speciallærerne.
"Taxameterfinansiering passer ikke til specialundervisning, hvor eleverne kommer med komplekse problemstillinger", sagde Susanne Fabech i sidste uge på DLF's konference om de specialpædagogiske områder efter strukturreformen. Med de ord lagde speciallæreren fra CSV Sydøstfyn op til en længere debat blandt oplægsholderne.
Jens Stenbæk (V), medlem af børne- og kulturudvalget i KL og formand for det regionale udviklingsråd på Sjælland, erklærede sig enig i, at borgmestre skal passe på med 'at gå efter markedet', fordi borgerne kan opfatte udtrykket forkert.
"Institutionerne kan en hel masse og vil gerne byde sig til, men vi er nødt til at nærme os et realistisk omkostningsniveau samtidig med, at vi opfylder loven. Vi kommer ikke uden om at lave beregninger, men vi kan stadig have aftaler på tværs af kommunerne med lange varslinger, hvis en kommune vil hente kursister hjem", svarede Jens Stenbæk.
Taxameter gør noget ved lærerne
Anders Bondo Christensen, formand for DLF, var ikke i tvivl om, at alle vil det godt.
"Det har jeg hørt på konferencen i dag, og det er borgmesteraftalen et godt eksempel på. Vi skal bare være opmærksomme på, at økonomi og strukturelle løsninger kan underminere intentionerne".
Anders Bondo henviste til en artikel i KL's nyhedsmagasin Danske Kommuner om Sølund, der er et bo- og aktivitetstilbud for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicap.
"Artiklen handler om, at Skanderborg Kommune vil videreføre Sølund. Det er dejlig læsning. Men i sidste afsnit står der, at Århus Kommune vil undersøge, om den selv skal lave lignende tilbud. Hvis det sker, forsvinder fundamentet for Sølund", sagde Anders Bondo.
Han vil hellere være med til at udvikle abonnementsordningerne.
"Vi har prøvet taxameterordningen på andre områder, og jeg vil gøre opmærksom på, at den også gør noget ved lærerne, fordi de er en del af konkurrencen. På seminarierne er tæt på halvdelen af timerne lærerløse, men ingen lærere råber vagt i gevær, Hvis de siger, der er problemer på deres seminarium, får de ingen kunder, og så bliver situationen endnu værre".
Område med masser af dilemmaer
Der skal findes et system, så undervisningstilbudene til voksne bliver bedre, mente Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI.
"Jeg er hverken tilhænger af taxameter- eller abonnementsordninger. Det afgørende er, at borgerne har adgang til specialundervisning, så de kan begå sig med de handicap, de har", sagde han.
Udvikling kræver overskud, tilføjede Anders Bondo.
"Når en virksomhed skal levere et produkt i fri konkurrence, påtager den sig ikke en udviklingsopgave", sagde DLF-formanden.
Jens Stenbæk fra KL tilføjede, at han også godt kunne finde på bekymringer.
"Vi er på et område med masser af dilemmaer. Uanset hvilken model vi vælger, følger der ulemper med. Men vi er opmærksomme på det. Det er ikke nyt, at vi skal agere på et marked med private leverandører, men vi prøver at sætte mål for udviklingen og for, hvilke indikatorer vi skal bruge til at styre med. Det skal ikke alene være økonomi. Det er langt mere interessant, hvordan vi sikrer udvikling for den enkelte borger", sagde Jens Stenbæk.
Bekymring er et spændende ord, mente Stig Langvad.
"Når kommunerne forhandler med finansministeren, er de altid bekymrede, mens finansministeren ser det som en udfordring. Nu hører jeg Jens sige udfordring. Man hyler åbenbart blandt de ulve, man er i blandt," drillede han.
Rystende ringe sagsbehandling
Borgeren er det svageste led. Derfor skal borgeren styrkes med faglige tilbud, mente Stig Langvad.
"Det nytter ikke, at kommunerne både skal stå for rådgivning, indstilling, bestilling, betaling og udførsel. Vi kan godt lave et system, hvor borgeren støttes mere end i dag, men det forudsætter uafhængige vejledere og konsulenter", sagde han.
Udviklingen er i gang, påpegede Jens Stenbæk.
"Vi er på vej til et kvalitetsløft ved at omdanne institutionerne til resursecentre", sagde han.
Det er vigtigt at blive bedre i varedeklarationen, mente Stig Langvad.
"Jeg hører om sagsbehandling, som hverken borgere eller lærere forstår, for når en anbefalet løsning har været gennem det kommunale system, ender det med, at borgeren kun får tilbudt en halv løsning. Vi har en rystende ringe sagsbehandling i forhold til borgernes retssikkerhed. Her er der virkelig mulighed for udvikling", sagde DSI-formanden.
Jens Stenbæk lovede at tage alle bekymringer med hjem til KL.
"Men jeg fornemmer, at vi allerede arbejder med de bekymringer, som er reelle. Stigs bud på at kvalificere borgerne passer fint med, at vi tænker bruger- og pårørendeindflydelse på en ny måde. Vi har blandt andet fået handicapråd i hver kommune. Vi har brug for fora til at reflektere over udvikling og tendenser", sagde Jens Stenbæk.
Udsigt til øget konkurrence vækker bekymring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.