Motiveret af den seneste tids sager om udsatte børn arbejder skoleledernes formand Anders Balle på at få et projekt i gang, hvor udsatte børn kan flytte ind på deres folkeskole i stedet for et opholdssted. Han mener ikke, opholdsstederne tilbyder den bedst mulige undervisning - og desuden er de for dyre. Derfor vil han have de udsatte børn inkluderet i den normale folkeskole.
"Når hjemmet er i kaos, er mange børns sikreste base deres skole. Mange af børnene oplever deres lærer som den nærmest fortrolige voksenperson. Derfor synes jeg også, de fortjener, at skolen i højere grad skal have mulighed for at tage sig af dem, frem for at de bliver flyttet ud på et opholdssted. Skolen skal sikre, at sagerne opdages og behandles hurtigt, og at der straks tages handling i forhold til at forbedre barnets situation", siger Anders Balle.
DLF vil samarbejde med regeringen om udsatte børn
Mere plads og personale Hvis ideen skal føres ud i livet, kræver det, at der bliver bygget boafdelinger og ansat ekstra personale på skolerne. Men Anders Balle er sikker på, det kan give en bedre løsning end hidtil.
"Det kommer til at kræve mere samarbejde, og det kommer til at koste en del ved opstarten. Men i det lange løb skal det give hurtigere og bedre sagsbehandling til børnene og bedre undervisning - og det vil være billigere for kommunerne i forhold til de voldsomme udgifter, de har i dag", siger han.
Digitalt værktøj skal sikre udsatte børn
Projektet er stadig kun på tegnebrættet, men Anders Balle er i gang med at indlede et samarbejde med nogle kommuner, som vil afprøve projektet fra næste skoleårs start.
Udsatte børn skal kunne bo på folkeskolerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.