Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Udrykningsholdets leder beskyldes for snyd

Lederen af Udrykningsholdet, Ole Hammer, beskyldes af sine medarbejdere for at have pyntet på holdets aktiviteter i forhold til utilpassede unge i et forsøg på at undgå en lukning. Ole Hammer afviser alle beskyldninger

Morten Hedegaard Hansen
3 kommentarer
11. december 2002, kl. 11:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

For at undgå en lukning af Udrykningsholdet har centerleder Ole Hammer sminket på både aktiviteterne og resultaterne af holdets arbejde. Sådan lyder anklagerne, der kommer fra ansatte og tidligere ansatte, i dagens udgave af BT. Flere ministre er siden maj 2001 blevet gjort opmærksom på sagen, skriver avisen.

Ole Hammer fortalte om Udrykningsholdet i Folkeskolen nummer 48

Flemming Østergaard Hansen er tidligere ansat i Udrykningsholdet, og han fortæller i BT, hvordan Ole Hammer pyntede på indbetningerne til Udviklingsholdets ministerfølgegruppe. Han siger blandt andet, at antallet af kommuner, som holdet samarbejdede med, maksimalt var otte på daværende tidspunkt. Alligevel indberettede Ole Hammer, at holdet havde kontakt til 15.

"Det var et groft sminket billede af situationen, hvor det så ud, som om vi havde travlt og gang i en masse sager. Men der var ikke overensstemmelse mellem det, han skrev, og det der foregik", siger Flemming Østergaard Hansen til BT.

Ole Hammer afviser selv alle beskyldningerne. "Jeg kender ikke påstandene, og derfor kan jeg ikke kommentere dem", siger han.

Men det er ikke kun Ole Hammer, beskyldningerne rammer. Flemming Østergaard Hansen har i flere omgange skrevet til forskellige ministre om situationen. Første gang var helt tilbage til den 14. maj 2001, hvor han i et tre sider langt brev gjorde daværende socialminister Henrik Dam Kristensen og tre andre ministre opmærksomme på problemet. Svaret var, at det ville de være opmærksomme på. Og senere har Flemming Østergaard Hansen gjort den nuværende regering klar over Udrykningsholdet situation.

"Jeg er dybt skuffet over, at de ikke har taget kritikken alvorligt og gjort noget ved problemerne. Det er trods alt 24 til 25 millioner kroner, der bliver brugt i løbet af fire år", siger Flemming Østergaard Hansen til BT.

Flemming Østergaard Hansen mener, at Udrykningsholdet bør lukkes.

"Det Kriminalpræventive Råd kan sagtens løse de samme opgaver som Udrykningsholdet og gør det allerede i dag. Der er slet ikke brug for Udrykningsholdet".

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udrykningsholdets leder beskyldes for snyd

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS