Anmeldelse

Udnyttelse af børn

Klik for at skrive manchettekst.

Forenede Nationers Konvention om Barnets Rettigheder er underskrevet af de fleste lande, men respekteres af de færreste. Udnyttelse af børn finder sted i rigt mål, alvorligst i ulandene. Forfatteren skriver om børnearbejde i by og på land, om gadebørn, prostitution og børn som kontraktarbejdere.

Vi kommer tættere på den rystende virkelighed gennem cases med børn fra forskellige egne af verden. Bogen kan anbefales til brug fra 8. klasse, for eksempel til at sætte den aktuelle debat om børns udbringning af aviser i et større perspektiv.

Lone Gustavsen har oversat bogen fra engelsk. Den er bearbejdet af Marianne Østergaard, der blandt andet har tilføjet nogle få uddrag af de danske regler for børns arbejde.

En uheldig oversættelse: Skopudserdrengene i Lima betaler ifølge en oplysning på side 7 to-tre såle for et sted at opbevare deres grej. I den engelske version har givetvis stået soles, hvilket er den peruanske møntenhed.