Onsdag valgte undervisningsminister Merete Riisager (LA) at fjerne muligheden for at gå på internettet til eksamenerne i gymnasiet. Internettet skaber en motorvej til at snyde, lød begrundelsen fra ministeren.
Men nu slår ministeren fast, at eleverne i 9. klasse stadig skal have lov til at gå på internettet ved 9. klasseprøverne.
Skoleprøver til debat: DLF vil beholde internetprøver - lærer er imod
"Tidligere på ugen ændrede jeg reglerne for ubegrænset adgang til internettet i prøver på de gymnasiale uddannelser. Hvad angår folkeskole er der ikke noget nyt om prøverne", udtaler Merete Riisager i en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk
Minister: Jeg har ikke set på folkeskolens prøver endnu
Om hun i fremtiden vælger at tage internettet fra prøverne i folkeskolen, afviser hun dog ikke.
"Det er almindeligt, at vi i begyndelsen af hvert skoleår kigger på folkeskolens prøvebekendtgørelse. Men jeg er endnu ikke så langt i det arbejde, at jeg kan sige noget konkret på nuværende tidspunkt", lyder det yderligere i ministerens svar.
Dansklærerforening: Internettet har gjort prøven bedre
Det har skabt stor debat, at ministeren onsdag valgte at fjerne internettet fra eksamenerne i gymnasiet.
På folkeskoleområdet har blandt andet Danmarks Lærerforening og Dansklærerforeningens folkeskolesektion udtalt, at de ønsker, at forbindelsen til nettet ikke også bliver taget fra elevernes prøver i folkeskolen.
Udmelding fra ministeren: Internetprøver består i folkeskolen - for nu i hvert fald
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.