Flyttekasserne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet er ved at blive pakket ud. I forbindelse med, at Undervisningsministeriet er blevet til Børne- og Undervisningsministeriet er der blevet brug for mere plads, og derfor flyttede kontoret fra Frederiksholm Kanal til Holmens Kanal i København lige før efterårsferien. Egentlig skulle læringskonsulenterne som en del af statens udflytningsplan være flyttet til Holbæk næste år, men udflytningen er blevet forsinket, fordi ombygningen af den gamle Østre Skole, som kontorerne skal placeres i, trækker ud.
Sådan rammes læringskonsulenter af udflytning til Holbæk
Derfor er der heller ikke mange af medarbejderne, som lige nu spekulerer over, at kontoret skal flytte til Holbæk, fortæller læringskonsulenternes tillidsrepræsentant Lars Volf Jensen. Han er læringskonsulent for naturfagene.
"Læringskonsulenterne kan ikke forholde sig til det, når der er halvandet år til. De fleste er ansat på toårige kontrakt og har kontraktudløb inden flytningen. Så det fylder ikke meget hos medarbejderne", siger Lars Volf Jensen.
Nota har opretholdt sit serviceniveau trods udflytningen til Nakskov
Forventningen er, at det kommer til at handle om omkring 95 årsværk, der skal flytte til Holbæk, men langt flere hoveder, da mange er ansat på deltidskontrakter.
Østre Skole skal foruden læringskonsulenterne rumme medarbejdere fra Danmarks Evalueringsinstitut, Danida Fellowship og Danmarks Akkrediteringsinstitution. Planen er, at de kan flytte ind efter 31. marts 2021.
Udflytning af job: Læringskonsulenter flytter først til Holbæk i 2021
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.