Uddannelsesministeren: Fremtidens lærer skal være bedre uddannet

"Fagligt dygtige og engagerede lærere er forudsætningen for, at eleverne får et højt udbytte af undervisningen. Derfor har vi sat det mål, at i 2020 læses alle timer af faglærere, uanset om de underviser i faget i en eller syv timer om ugen", sagde den radikale minister, da han i går stillede op til debat om regeringens udspil til en reform af folkeskolen på læreruddannelsen i Aarhus.

Regeringens skolereform er offentliggjort

For at opnå målet bliver lærerstuderende fremover uddannet i tre linjefag, men også de nuværende lærere skal opgraderes. Det har regeringen afsat en milliard kroner til.

"Erfarne lærere skal måske tage et eller to moduler på læreruddannelsen, mens andre skal læse et helt linjefag. Derfor må vi bede professionshøjskolerne være fleksible, så lærerne for eksempel kan uddanne sig i de sidste dage, inden eleverne møder i skole efter sommerferien. På den måde kan lærerne få lagt noget til hvert eneste år. Det bliver en opgave for skolelederne at tænke i human ressource development", sagde Morten Østergaard.

3000 københavnske lærere på tvungen efteruddannelse

Regeringen tager lærerne alvorligt

Efteruddannelse af lærere skal bruges mere strategisk til at overføre ny viden til folkeskolen, så lærerne kan holde sig ajour med nye lærerformer, for eksempel via it.

"Vi har sat penge af på finansloven til, at professionshøjskolerne kan udvikle ny viden om måder at undervise på. Hvis vi havde haft sådan en tradition, havde vi formentlig brugt bevægelse i undervisningen i dag", sagde Morten Østergaard med henvisning til de aktivitetstimer, regeringen vil krydre skoledagen med.

"Vil jeg hellere være lærer i denne skole, end i den jeg kender i dag? Ja, det ville jeg, fordi vi har et massivt fokus på lærernes kompetencer. Vi tager jer så alvorligt, at det ikke er ligegyldigt, hvem der træder ind ad døren i de forskellige fag", sagde ministeren.

Praktikken skal løftes

Else Skibsted, der underviser på læreruddannelsen i Aarhus, ser gode perspektiver i, at lærerne skal efteruddannes.

"Vi har allerede lærere, som deltager i de studerendes undervisning. Det er befordrende for undervisningen, når der er praktikere til stede. Men når I siger, at der skal være et bedre samarbejde mellem professionshøjskoler og folkeskoler, vil I så også gøre praktikken bedre?", spurgte hun.

Den problemstilling vil regeringen tage op, når der skal indgås nye aftaler med kommunerne.

"Kommunerne har fået penge til at prioritere praktikken for år tilbage, men vi kan se, at mange af pengene ikke er aktiveret. Der er en udfordring med praktikken på både lærer- og pædagoguddannelsen, og det er vigtigt for uddannelsens kvalitet, at vi får løftet praktikken", sagde Morten Østergaard.

Udveksling sikrer mere praksis i uddannelsen

Ministeren var glad for Else Skibsteds eksempel på, at der deltager lærere fra folkeskolen i undervisningen på læreruddannelsen i Aarhus. En tredjeårs studerende var mere forbeholden.

"Jeg siger ikke, det er en dårlig ide, men hvornår tog du kørekort?", spurgte han ministeren.

Det gjorde Morten Østergaard som 18-årig, og på et yderligere spørgsmål om, hvor meget teori han husker, svarede han, at han da kører i højre side.

"Det er min pointe. Når man har undervist i nogle år, har man glemt meget af teorien fra studietiden, så når vi skal være sammen med lærere med 20 års erfaring, risikerer vi, at de sidder og surmuler med armene over kors", sagde den studerende.

Morten Østergaard fastholdt, at det giver nye muligheder, hvis professionshøjskolerne indretter sig mere fleksibelt, så lærere kan deltage i for eksempel enkelte moduler sammen med de studerende.

"Det giver også studerende mulighed for at indgå i projekter, som lærere arbejder med. På den måde får vi mere praksis ind i læreruddannelsen. Man kan også forestille sig, at kommuner opretter studiejob som undervisningsassistenter. Det vil ikke være en dårlig ballast til SU'en, men det kræver, at kommunerne prioriterer det", sagde Morten Østergaard.

Lærere har brug for at kunne reflektere sammen

Samarbejde lærerne imellem er med til at gøre lærere dygtigere, mente Else Skibsted.

"Når vi har lærere på uddannelsen, sætter de pris på, at de kan gå ind i et rum, hvor der er plads til didaktisk refleksion. Det skal vi bære ud på skolerne. Lærere savner muligheden for at reflektere og udvikle sammen med deres kolleger", sagde hun.

Regeringen vil nedsætte et korps af eksperter til at understøtte udviklingen ude på skolerne.

"De 40 læringskonsulenter kommer ikke med statslige løsninger, men skal netop facilitere den faglige og didaktiske udvikling på den enkelte skole. Derfor er det vigtigt med et godt samspil mellem konsulenterne og vidensmiljøerne. Men der er mange skoler, så det er også vigtigt, at der bliver et tæt sammenspil mellem professionshøjskolerne og folkeskolerne. Den løbende efteruddannelse og ajourføring kan lige så godt foregå ved, at professionshøjskolerne kommer ud i folkeskolen", sagde Morten Østergaard.

Mor, er det lovligt med en skoledag fra 8 til 16

Ordstyreren ville vide, om læreruddannelserne skal uddanne lærere til aktivitetstimerne i skolen og spurgte også til, hvad regeringen tænker om lærer- og pædagoguddannelserne.

"Vi overvejer at indføre et speciale på pædagoguddannelsen, så man kan uddanne sig i børn over seks år. Tanken er, at vi skal konvertere SFO-timer til aktivitetstimer. Det er stadig læreren, der har ansvaret for undervisningen, men pædagogerne skal spille en mere aktiv rolle. Men der er ikke kompetencemål for aktivitetstimerne", svarede Morten Østergaard.

DLF: God ide at lade lærere varetage aktivitetstimer

Elsebeth Jensen fra læreruddannelsen i Aarhus var glad for udsigten til en mere varieret skoledag og brugte sin egen søn som eksempel.

"Da han var ti år, hørte vi i radioen, at børn skulle gå i heldagsskole fra 8 til 16. 'Mor, er det lovligt?', spurgte han. Jeg har set mange børn lide under kedelig og ensartet undervisning. Hvordan vil I sikre, at undervisningen bliver mere variereret og afvekslende?"

"Ved at stille krav om bevægelse hver dag, sender vi et signal om, at vi ikke skal have mere af det samme. Lærerne får også flere strenge at spille på, når det bliver naturligt, at undervisning kan foregå ude i skoven. Det er en klar præmis, at vi vil have mere, men også anderledes undervisning," lød Morten Østergaards svar.

Hold da op, det hele bliver skole

For mange voksne er det en stressfaktor, at de ikke kan adskille arbejdsliv fra privatlivet, fremhævede Thomas Raa Olsen fra kredsstyrelsen i Djurs Lærerforening.

"Er det målet at træne børnene i at håndtere den stressfaktor, for hold da op – det hele bliver skole", spurgte han.

"Vi sender forhåbentlig ikke vores børn på arbejde, når de skal i skole, men vi ved, at indlæringen giver bedre resultater, når vi mikser undervisningen med aktiviteter. Det er ikke et spørgsmål om at lave en længere dag, hvor eleverne ser op mod katederet, og børnene får stadig tid til et fritidsliv, som typisk ligger sidst på dagen, når trænerne får fri fra arbejde", sagde Morten Østergaard.

DGI: Reform kan skade foreningsidrætten

Opgavekommissionens formand bekymret for linjefaget dansk