Uddannelseskommission: Erhvervsskolelærere ind i folkeskolen

Hver fjerde 26-årige har ikke gennemført en ungdomsuddannelse, og der er ingen udsigt til forbedringer. Sådan lyder beskeden fra Arbejdsmarkedets Erhvervsråd. Det danner baggrund for kommissionens arbejde, hvor de af Socialdemokraterner er blevet bedt om at give bud på en plan for 13 års uddannelsespligt. Medlemmerne er personligt udpegede blandt forskere, studerende, skoleledere og uddannelsesledere, og de er ikke medlem af partiet.

Planen går overordnet ud på at gøre det til en pligt at gå 13 år i skole.

"13 års uddannelses betyder ikke, at de unge skal have verdens længste sveder. 13 års uddannelse er ikke tre år ekstra i folkeskolen i et system uden forskellige muligheder. I stedet er det et krav til systemerne om at indrette sig, så alle kan gennemføre folkeskolen og en ungdomsuddannelse. Uden at kvalitetskravene sænkes", lyder det fra kommissionen.

24 anbefalinger til ændringer i uddannelsessystemet

Kommissionen kunne i dag overrække et katalog med 24 anbefalinger til uddannelsesordfører Christine Antorini.

Overordnet set, er der tale om at indføre en ny formålsparagraf for 13 års uddannelsespligt, samtidig med en kulturændring i uddannelsessystemet, som gør det mere virkelighedsnært.

Man vil oprette en ny uddannelsesvej efter folkeskolen - en fleksuddannelse, som kombinerer de forskellige ungdomsuddannelser og giver mulighed for uddannelse på en virksomhed.

Derudover kommer kommissionen med en række konkrete anbefalinger til folkeskolen - bærbar pc til alle elever, bedre kost og motion, læsehjælpsgaranti, bedre uddannelse til de dygtigste med mulighed for holddeling og frit valg til at oprette profil- og helhedsskoler.

Skoleleder på Brårup Skole i Skive Jette Præstholm, som har siddet i kommissionen, understregede også vigtigheden af, at skolen er et sted, hvor man kan være også efter skoletid.

"Det skal være en levende arbejdsplads hele dagen, hvor forberedelse, teamsamarbejde og ikke mindst løæbene samvær med eleverne kan finde sted dagen igennem".

DLF positiv over for kommissionens forslag

Danmarks Lærerforening er overordnet set positiv over for kommissionens anbefalinger.

"Det er et meget spændede arbejde I har lavet. Og vi er helt enig i ambitionen om at få ungdomsuddannelsen med, så man kan deltage i samfundet som demokratisk borger", siger formand for skole og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Dorte Lange.

Hun glæder sig også over kommissionens ønske om at få faglighed og dannelse til at spille sammen på lige fod i skolen. Og over, at de foreslår, at lærere og ledere skal have pligt og mulighed for at efteruddanne sig.

Men hun peger også på en styrkelse af læreruddannelsen.

"Vi har foreslået et forsøg med en længere uddannelse i samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. For der er brug for at lærerne skal være bedre uddannet. Der stilles større og større krav til at lærerne kan vælge mellem forskellige metoder og forskning".

DLF: Erhvervsskolelærere har ikke fagligheden til folkeskolen

Kommissionen foreslår dog også, at der skal oprettes en enhed, som certificerer undervisningsmaterialer på basis af den nyeste forskning. Det er Dorte Lange mindre begejstret for.

"Det er meget vigtigt, at lærerne har mulighed for at bruge de materialer, som de mener egner sig bedst til klassen. Hvis der er tale om en rådgivende enhed, er der fornuft i det, men det har vi jo delvist allerede. Men en enhed der dikterer, hvad vi må bruge, det vil ikke være nogen fordel", siger hun til folkeskolen.dk.

Et andet forslag går på at der skal åbnes for, at undervisere fra erhvervsuddannelser og gymnasier kan undervisere i folkeskolen. Dels fordi de har en faglighed på specifikke områder, og dels for at eleverne kan møde det næste trin i uddannelsesforløbet.

"Når der er tale om, at man tager gæstelærere ind - fx en slagter i biologi, som kan fortælle, hvor mørbraden ligger på en gris og på et menneske, så giver det mening. Han har en faglig viden, og børnene har godt af at se forskellige erhverv", siger Dorte Lange og fortsætter:

"Men når man taler om at tage en erhvervsskolelærer ind til at undervise i sløjd, så synes jeg, at de er på kant med den faglighed, de ellers gerne vil støtte. Man skal være læreruddannet for at lave den nødvendige differenciering og få den kreative, problemløsende dimension ind i undervisningen".