Uddannelseshistorie

32. årbog fra Selskabet for Dansk Skolehistorie

170 sider, 248 kroner

Odense Universitets Forlag

Den 32. årbog fra Selskabet for Dansk Skolehistorie er helliget 150-året for oprettelsen af Undervisningsministeriet og Undervisningsinspektionen.

Årets interview er med direktør for gymnasieskolen Uffe Graves Petersen, som gik af sidste sommer. Dette følges op af Vagn Skovgaard-Petersens festtale ved markeringen af Gymnasietilsynets jubilæum i august 1998. Skovgaard-Petersen vidste, hvad han talte om, for sammen med to andre af redaktionsmedlemmerne er han forfatter til bogen. 'Kvalitetens vogter' omhandlende tilsynets 150 års historie.

Skolemuseet fejrede i april 1998 jubilæet med en udstilling om undervisningsministrene gennem tiden, og herfra får vi den nuværende ministers åbningstale. Karsten Fauerholt skriver om Nina Bang, verdens første kvindelige (undervisnings)minister, og Kim Danielsen om Odense Katedralskoles bygningshistorie. Et velkomponeret tema, som dog lider noget af, at der på mere end et års afstand for begivenhedernes indtræffen er en slags post festum-stemning over såvel interview som taler.

Folkeskolen er dog langtfra overset. I en spændende artikel om oprettelse af hjælpeklasser i årtiet efter enhedsskolens indførelse i 1903-04 diskuteres spørgsmålet om skolens sorterings- og cementeringsfunktion i lyset af datidens - og eftertidens - visioner om skolen for alle. Man får lyst til at diskutere med - og imod den fortolkning af Socialdemokratiets syn på elevdeling, som de tre RUC-studerende Janus Christiansen, Mikkel Thomsen og Jacob Walter lægger for dagen. Spørgsmålet er nemlig, hvorvidt der internt var enighed i Socialdemokratiet om, at enhedsskolen betød samme skole for alle - eller om holdningen ikke snarere var den, at det indebar samme muligheder for at udvikle evner og anlæg for alle børn. Hvis det sidste var tilfældet, var hjælpeskolen en lige så logisk konsekvens som indførelse af mellemskolen, og ikke, som de synes at argumentere for, alene et redskab, der skulle gøre folkeskolen mere tillokkende for middelstanden, i og med at de elever, som kunne tænkes at sænke det faglige niveau, var blevet overflyttet til hjælpeklasserne. Selvom det givetvis også har spillet ind.

Årbog 1998 byder også på en artikel om Grundtvig-biblioteket på Vartov samt de årlige rubrikker: Skolen i årets løb, skolehistorisk årsbibliografi og anmeldelserne. Som sædvanligt bliver man klogere af at læse i årbogen fra Selskabet for Dansk Skolehistorie, om end ikke alle bidrag er lige stramt redigeret og korrekturlæst. For denne anmelder er det imidlertid lidt svært at forstå, at årbog 1998 først udsendes til anmeldelse tre måneder efter dens udgivelse i april. Men bedre sent end aldrig.

Ning de Coninck-Smith