Uddannelser i verdens superliga

Inden for fem-ti år skal Danmark have et uddannelsessystem blandt verdens ti bedste. Det er ambitionen i en plan, undervisningsminister Ole Vig Jensen netop har fremlagt - rapporten 'National kompetenceudvikling', skabt i samarbejde med en gruppe erhvervsledere.

Arbejdsstyrken skal opkvalificeres, og målet er, at over 90 procent af en ungdomsårgang skal afslutte en kompetencegivende uddannelse, og andelen, der tager en egentlig videregående uddannelse skal øges fra i dag 35 procent til 50 procent. De personlige kvalifikationer skal udvikles, der skal indgås partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Kravene til folkeskolen i den nye ambitiøse plan er, at alle skal forlade den med de almene kvalifikationer udviklet optimalt i forhold til den enkeltes forudsætninger. Og almene kvalifikationer er ikke længere bare læsning, skrivning og matematik. Det er også fremmedsprog, IT-kvalifikationer og international orientering. Allerede i folkeskolen skal der arbejdes med faglig fordybelse og individuelle handlingsplaner, så eleverne motiveres til at udnytte egne evner, og man skal styrke erhvervspraktikken og elevernes arbejde med virksomhedsnære projekter.

Både lærerrollen og elevrollen skal udvikles. Lærerne skal, som der står, 'i mindre grad være sandhedens orakel og i højere grad medvirke som sparringspartner og konsulent for de uddannelsessøgendes egne læreprocesser'. Retten til god undervisning modsvares af en pligt til selv at yde et stykke arbejde og påtage sig et fælles ansvar for læringsprocessen. På samme måde skal forældrens krav til uddannelserne modsvares af et krav, om at de aktivt motiverer deres børn til at yde mere.

Rapporten nævner også muligheden for at motivere lærere til bedre undervisning gennem en særlig lønpulje, men denne mulighed nævnes kun i forbindelse med de lange videregående uddannelser.

I forbindelse med projekt 'National kompetenceudvikling' er der gennemført interview med repræsentanter for 15 erhvervsvirksomheder om, hvilke kvalifikationer de har behov for, og hvordan de videreudvikles. Virksomhederne havde to gennemgående kritikpunkter af de nyansattes kvalifikationer - dels kritiseres de videregående uddannelsers tendens til sprede sig fagligt i stedet for at gå i dybden, og dels retter kritikken sig mod de ansattes almindelige skolefærdigheder.kara

National Kompetenceudvikling - Erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling. Udgivet af Undervisningsministeriet, bestilles hos Undervisningsministeriets forlag, Frederiksholms Kanal 25 F, 1220 København K, telefon 3392 5220, pris 125 kroner.