Uddannelse vil få unge til at stille krav

"Uddannelsen giver et kompetenceløft til en gruppe unge, som indtil nu ofte ikke har fået et tilbud. Derfor må vi forvente, at de vil stille krav, som vi ikke har oplevet tidligere. Krav om, at uddannelsen fører til beskæftigelse bagefter. Vi må forberede os på, at vi skal til at kigge på de beskyttede værksteder og på de unges muligheder for at blive yderligere uddannet", sagde sekretariatschef Mogens Wiederholt fra Det Centrale Handicapråd på høringen om den nye uddannelse, som Folketingets uddannelsesudvalg havde indkaldt til for nylig.

"Hvis vi ikke skal lade os overrumple, må vi fokusere på mulighederne for beskæftigelse til de unge. Der er en modernisering i gang af de beskyttede værksteder, men hvordan speeder vi processen op, så de unge i målgruppen i højere grad kan få job på det ordinære arbejdsmarked? Hvordan tilbyder vi videre uddannelse med perspektiv? Vi må sætte nogle til at forme ideer til nye tilbud", sagde Mogens Wiederholt.

Også Morten Carlsson, næstformand i Danske Handicaporganisationer, efterlyste en vifte af tilbud til de unge efter tre år på ungdomsuddannelsen, og Peter Gulstad, sekretariatsleder i Landsforeningen Ligeværd, mente, at enhver vejleder fra Ungdommens Uddannelsescenter vil sørge for at spørge den unge, hvad han eller hun vil beskæftige sig med bagefter.

"I mange uddannelsesplaner vil der være et link til arbejdsmarkedet. De unge skal i praktik, og en del unge i målgruppen har et læringsbehov, når de kommer ud på et værksted. Udgangspunktet er det, de har med i rygsækken, når de begynder på ungdomsuddannelsen", sagde Peter Gulstad.

Ikke alle vil kunne komme i job

Dan Schimmell fra Landsforeningen LEV mindede om, at ikke alle i målgruppen vil kunne komme i beskæftigelse.

"Det er rigtigt, at uddannelsen har et beskæftigelsessigte for nogle, og der er mange tilbud i dag, blandt andet løntilskud og muligheden for at få en personlig assistent. Det er fint, for den unge kan måske godt finde ud af at svinge kosten, men han skal også lære at begå sig på arbejdspladsen. Men vi skal huske på, at nogle unge ikke skal uddannes til arbejdsmarkedet, men til at få et bedre liv. Det er lige så vigtigt", sagde Dan Schimmell.

Erling Annesen, medlem af bestyrelsen i Danmarks Vejlederforening, var på linje med Dan Schimmell.

"En del af dem, jeg vejleder, skal ikke i beskæftigelse. De skal have livsduelighed, men de mangler både netværk og fritidstilbud. Derfor skal jeg som vejleder se på, om de kan komme ind i et botilbud, hvor der både er fritidstilbud og mulighed for netværk med andre unge", sagde Erling Annesen.

Leif Sort, medlem af hovedstyrelsen i DLF og formand for foreningens rådgivende forum for specialpædagogik, gjorde opmærksom på, at der ikke er tale om en kompetencegivende uddannelse, men om en ungdomsuddannelse, der skal sikre, at de unge - sammen med andre unge - finder ud af, hvordan det er at gå fra at være barn til voksen.

"Målet er ikke at uddanne dem til et bestemt erhverv, men at gøre dem egnet til at fortsætte i beskæftigelse eller uddannelse", sagde Leif Sort.

Inspiration at hente i Slagelse

Der kan være inspiration at hente i projektet 'Fra beskyttet til støttet", som netop går ud på at udvikle modeller, der sikrer handicappede mulighed for at komme ud af de beskyttede værksteder og ind på det almindelige arbejdsmarked.

Der er seks kommuner med i projektet. En af dem er Slagelse, hvor et socialt beskæftigelsescenter påtager sig at løse klart definerede opgaver, som man efterfølgende fakturerer. Det har ført til, at 20 udviklingshæmmede nu arbejder i Bilka, hvor de er med til at passe flaskecentral, cykelværksted, inventarlager og personalekantine.

"De får et arbejde og dermed en identitet, som de ikke har, når de arbejder på et beskyttet værksted. De føler virkelig, at de arbejder i Bilka - og det gør de jo. De løser arbejdsopgaver, som for os andre virker kedelige, men som for de udviklingshæmmede er dybt tilfredsstillende og giver dem stolthed", siger Henning Jahn til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Han er leder af udviklingsafdelingen inden for handicap og socialpsykiatri i Slagelse Kommune og kalder det et guldæg, at kommunerne nu har det fulde ansvar for handicappede, og at de samtidig råder over hele beskæftigelsesområdet.

"Kommunerne kan udnytte hele viften af støtteformer, og det giver mulighed for at bryde den onde cirkel, der ellers fastholder mennesker i deres handicap", siger Henning Jahn til Danske Kommuner.