Det kaldes et temahæfte, men det er en bog på 342 sider! En række forfattere giver deres begrundelser for, hvorfor 'det er nødvendigt med en individualisering af ungdomsuddannelserne'. Det handler om ny teknologi og økonomi - og 'om de trends, de unge er bærere af'.
Det er en bog, der er god at blive klog af, hvis man vil aflæse de uddannelsespolitiske trends. Men der er ikke meget om den hverdag, de unge møder, når de går i gang med at uddanne sig. Intentionen med ændringerne er, at eleverne skal have 'personligt råderum' og 'udstrakt indflydelse' på indhold og form, så den enkeltes lærings- og uddannelsesforløb tilrettelægges ud fra egne interesser, potentialer og behov. Klassen er væk, nu er man sin egen lykkes smed. Men lærerne skal arbejde i team.
Birgitte Simonsen giver en god indføring i unges forventninger til uddannelse og arbejde, den kan folkeskolelæreren også have nytte af at læse. Og Mogens Hansen skriver præcist og levende om 'håndværkets skole og de mange intelligenser'. Hans påstand om, at 'opdragelse og dannelse til demokrati hører til i ungdomsårene og erhvervsuddannelserne', og at småbørnsårene i daginstitutionerne og folkeskoleårene (kun) kan lægge et grundlag, ægger unægtelig til diskussion. Her kunne en udbygget argumentation have været spændende! Finn Christensen giver en god analyse af didaktikkens problemer på erhvervsskolerne. Seminarie- og folkeskolelærere kan såmænd have god nytte af at læse med. Steen Larsens afsnit om, at ingen kan lære andre noget, har de læst.
Hele bogen finde på http://www.uvm.dk.
Uddannelse, læring og demokratisering
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.