'Der skal udvikles nye kompetencer hos alle medarbejdere, og der skal brydes med den etablerede kultur, tradition og vanetænkning. Det er en stor udfordring på mange skoler at få etableret en mere offensiv strategi for evaluering - at få fælles, praktisk planlægning konverteret til et didaktisk samarbejde om planlægning og evaluering i reflekterende grupper - at få lærerens tavse viden sat i spil i den pædagogiske og politiske offentlighed'.
Citatet stammer fra slutrapporten over 'Projekt Skoleevaluering', som blandt andet har handlet om at udvikle skolens organisation og medarbejdernes kompetence.
Projektet er formentlig efterhånden velkendt - som et blandt flere større projekter, hvor der er sat fokus på kvalitetsudvikling og evaluering i folkeskolen.
I dette projekt har udgangspunktet - i princippet - været den enkelte skoles evne og vilje til at udvikle sig selv og sin evalueringskultur.
Kan skoler overhovedet vurdere sig selv, eller skal de kontrolleres udefra?
Men med Ole Harrits ord: 'Evaluering handler ikke om ekstern kontrol eller intern udvikling. Den handler både om kontrol og udvikling. Vi har derfor arbejdet for at udvikle og få både politikere og professionelle til at erkende nødvendigheden af, at der udvikles et nyt ståsted for evalueringen.
I et samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole er de deltagende skoler blevet støttet i at 'arbejde med at udvikle fora, metoder og redskaber, der kan kvalificere samarbejdet om den interne evaluering i klassen og på skolen, og samtidig udvikle procedurer for samspillet mellem kommunen og den enkelte skole'.
I det 'nye ståsted for evaluering' deltager alle implicerede parter i en evalueringsproces. Her udvikles der en forståelse og en praksis, der bygger på forældrene som aktive og kompetente medskabere. De professionelle har ansvar og skal gerne turde være offensive i forhold til synliggørelse, information og dokumentation, dialog og samarbejde, som skal bidrage til en udvikling.
Rapporten beskæftiger sig først med projektets såkaldte 'evalueringsforståelse, udviklingsstrategi, design og metoder for evaluering og erfaringsindsamling'.
Herefter fremlægges en lang række eksempler på evalueringsmåder i forhold til eleven, klassen, forældrene, teamet og skolen. Ikke mindst her er der tale om et rent overflødighedshorn af inspiration fra skolens dagligdag.
Skal disse tages for pålydende, har de deltagende lærere været meget reflekterende, iderige og skabende.
Alle de konkrete eksempler er sat ind i en fin sammenhæng, hvor der blandt andet argumenteres for lærernes særlige ansvar for valg af evalueringsmetoder. Teamsamarbejdets betydning understreges for udvikling af 'en funktionel evaluering'. Og endelig fremdrages det vigtige samspil mellem evaluering og den 'nødvendige skoleudvikling'.
Rapportens sidste del er 'perspektiverende bemærkninger'.
'Et nyt ståsted for evalueringen bygger på nødvendigheden af, at der udvikles kvalitative evalueringsmetoder, der kan være med til at forme, støtte og danne de kvaliteter, som parterne i en given kultur, på et givet sted, på et givet tidspunkt opfatter som værdifulde'.
'Vi mener, at vi i de fleste tilfælde har mødt indlevelse og engagement i forhold til projektets intentioner, og at projektet vil sætte sig varige spor på de respektive skoler'.
Det er jeg sikker på, at det allerede har.
Afslutningsrapporten har også sat sine spor som meget spændende og inspirerende læsning for anmelderen.
Det må den bestemt også gøre hos mange andre!
Læs den - og udbred budskaberne på din skole.
Projekt Skoleevaluering
- erfaringer og perspektiver
En slutrapport ved Ole Harrit
156 sider. 84 kroner
Bogen kan købes på Danmarks Pædagogiske
Bibliotek, Postboks 840, København NV
Fax 3966 0082
Udbred budskaberne på din skole!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.