Udbrændte søger rådgivningen

Udbrændthed er en belastende faktor i lærernes arbejdsliv. Det ses tydeligt i en evalueringsrapport om Lærerforeningens rådgivning for lærere med psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Rådgivningen er blevet evalueret efter at have fungeret i tre år som et landsdækkende tilbud til lærere. Det er rådgivningens to socialrådgivere, Laila Jensen og Susanne Grove, der har udarbejdet rapporten i samarbejde med en ekstern konsulent, seniorforsker på Arbejdsmiljøinstituttet, Tage Søndergård Kristensen.

Evalueringen bygger dels på erfaringer fra rådgivningen og fra de psykologer over hele landet, der er tilknyttet rådgivningen, og dels på resultaterne fra spørgeskemaer fra 142 lærere, der har benyttet rådgivningen.

Evalueringen skal ses som et fingerpeg om, hvordan rådgivningen fungerer, og hvor stor tilfredsheden er blandt brugerne. I evalueringen ser man desuden fremad ved også at fokusere på, hvordan lærerne kan forebygge psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Men evalueringen er ikke anvendelig statistisk set, fordi oplysningerne ikke er kørt ind i en rigtig database. Lærerforeningens organisationsudvalg søger om en bevilling til, at det kan ske fremover, så materialet kan bruges mere målrettet. Men evalueringen giver på nuværende tidspunkt et overblik over rådgivningens arbejde, og hvilke problemer lærerne henvender sig med. Samtidig ses det tydeligt, at lærerne i stigende grad benytter sig af rådgivningen.

Lærernes problemer

De fleste henvender sig på grund af 'private problemer' eller udbrændthed.

Kategorien private problemer er en lidt misvisende betegnelse, da den egentlig dækker over meget forskelligt. Hvis for eksempel en lærer har en depression, bliver det rubriceret som private problemer, men det kan ikke adskilles fra arbejdsmiljøet, da man måske ikke kender årsagen til depressionen. Under alle omstændigheder kan vedkommende ikke passe sit arbejde, siger Laila Jensen og Susanne Grove.

- Det er yderst sjældent, der udelukkende er tale om private problemer. Men vi skelner ikke her, fordi det også berører arbejdssituationen.

Har du været tilfreds med psykologsamtalerne, lyder et af de spørgsmål, som de 142 lærere har svaret på. Her svarer tre ud af fire personer ja. 20 procent er jævnt tilfredse, og to procent siger, at de har været utilfredse.

18 procent mener, at deres problemer er blevet løst, og 68 procent svarer, at de er blevet mindre. Ingen svarer, at deres problemer er blevet større efter rådgivningen.

For få samtaler

Det eneste sted, der gives udtryk for utilfredshed med rådgivningen, er i antallet af samtaler. DLF's rådgivning tilbyder op til fem samtaler hos en psykolog, og det mener knap halvdelen af de 142 adspurgte er for lidt. En lige så stor gruppe mener, at det er et passende antal.

- Når vi anbefaler op til fem samtaler, skyldes det vores erfaringer fra et pilotprojekt, hvor lærerne i gennemsnit fik fire psykologsamtaler, siger Laila Jensen.

- Desuden lægger vi vægt på, at hjælpen skal betragtes som en støtte i en vanskelig situation. Det er ikke et behandlingstilbud. Man kan også sige, at Lærerforeningen er en faglig organisation, ikke et behandlingssted, og det handler da også om økonomien. Det er jo kontingentmidler, der bruges.

Susanne Grove siger, at hvis en lærer ønsker mere behandling eller selv får lyst til at gå videre til en egentlig terapi, må vedkommende selv betale.

De eksterne rådgivere - psykologerne - har også nævnt, at de mener, at fem samtaler er tilfredsstillende til at behandle et konkret problem. Desuden kan der gives flere samtaler, hvis der er behov for det, og lærerne kan også søge foreningens understøttelseskasse om supplerende hjælp.