Af Randi Jensen og Hanne Vøhtz
Serie Bausteine
Elevbog, 20 sider, 51,88 kroner
Lærervejledning, 28 sider, heraf 18 kopisider, 243,75 kroner
Kassettebånd, 30 minutter, 206,25 kroner
Mols
Serien 'Bausteine' er velkendt og borger for kvaliteten. Den valgte ramme forekommer vid nok til at give forskellige emner en pædagogisk udformning.
Familie er et fast emne i næsten enhver sprogbog de første år, men alligevel finder jeg dette materiale berettiget. Det er vigtigt at kunne udtrykke sig inden for referencen, og mange oplevelser knytter sig til netop familielivet.
Teltet blæser væk midt om natten på campingpladsen, og bilturen forpestes af køresyge. Hvem kender ikke det? Morsomt er det, når det går ud over nogle andre end en selv.
Tekstvalget spænder over novelle, rocksang, interview, diverse opgavetyper og endelig båndtekster og udgør en udmærket variation. Som sædvanlig er der rig mulighed for at vælge forskellige og udfordrende aktiviteter i materialet. Et anbefalelsesværdigt bud på 7.-8.-klasse-undervisning, men jeg vil stadig ikke give udgiverne ret i, at det kan kaldes projektorienteret, jævnfør tidligere anmeldelser af serien.
Karen Porsborg Nielsen
Tysk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.