Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tysk

Fokus Deutsch

Anne Grete Egede Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

3, 9. klasse

Ved Hugo Bebler og Georg Schjørring

Textbuch 3, 164 sider, illustreret, indlagt cd

169 kroner

Übungsbuch, 120 sider, 85 kroner

Lærerens cd-sæt, 236 minutter, 500 kroner

Metodisk Vejledning, A4 med spiralryg, 236 sider (heraf 180 sider til fri kopiering), indlagt cd

450 kroner

Alinea

'Fokus 3' er opbygget efter samme koncept som 'Fokus 1 og 2' med et læringssyn, hvor eleven har et aktivt medansvar for egen læring. Eleven bliver holdt til ilden på en positiv, aktiverende, medbestemmende og lærerig måde.

Introduktionsteksterne til eleven er skrevet i et forklarende, positivt og opmuntrende sprog. Symbolsproget er overskueligt og let forståeligt.

Tekstbogen er inddelt i 18 kapitler samt gloseliste, hvor der er indbygget små opgaver, der primært fokuserer på opbygning og udvidelse af ordforråd. Det forventes, at alle elever læser alle tekster, men læsemåden og det tilhørende tekstarbejde bør læreren og eleven tilrettelægge efter den enkeltes forudsætninger. Tekstvalget er overvejende interessevækkende; nogle tekster taler til læserens hjerte, andre behandler problemstillinger, de unge nemt kan identificere sig med.

Kultur- og samfundsforholdsaspektet er også tilgodeset, da nogle af teksterne behandler væsentlige problemstillinger i de tysktalende lande, hvor det er oplagt at sammenligne med egne forhold. Tysklands historie i nyere tid får læseren også et kendskab til gennem udvalgte tekster. De vigtigste temaer er Familie, Schule, Ausbildung, Anderssein, Jungsein, Freunde, Liebe, Reisen, Gesellschaft og Geschichte. Teksttypevalget er varieret, og det er en god ide med linjetælling i teksterne. Layoutet er harmonisk og roligt med en læsevenlig typografi. Hyppigere brug af mellemrubrikker ville støtte eleven i læseprocessen. Opgaverne til de enkelte tekster er aktiverende og sprogligt stimulerende. Der lægges vægt på overordnede indholdsspørgsmål, kontrastive spørgsmål og personlige spørgsmål inden for det pågældende emne. Eleverne bliver sat i situationer, hvor de skal vurdere og perspektivere. Desuden kan eleverne for eksempel opstille hypoteser, spille rollespil, lave collager, arbejde med perspektivskift og fortsætte historien. Organisationsformen er en vekselvirkning mellem individuelt, par- og gruppearbejde.

Øvebogen er meget systematisk opbygget. Hvert kapitel indledes med rubrikken 'Dette lærer du', som giver eleven mulighed for at følge med i sin egen læreproces. Den meget systematiske opbygning af øvelseskategorierne, for eksempel Wörter, Textarbeit og Grammatik, øger elevens sproglige viden og bevidsthed og gør det nemmere for læreren at tilrettelægge undervisningen sammen med eleverne, da de har et fælles arbejdssprog.

Basisgrammatikken trænes på varieret måde. Den frie, skriftlige produktion anbefales som den bedste grammatiske træning med god transfer til det talte sprog.

Et stort indsatsområde i 'Fokus 3' er det intensive arbejde med tilegnelsen af ordforråd; der er mange gode forslag til dette vigtige arbejde, som er en afgørende forudsætning for det andet store indsatsområde 'den mundtlige udtryksfærdighed'. Eleverne arbejder for eksempel med genfortælling, fri fortælling, meningstilkendegivelse, spørgsmål og svar, drama, beskrivelser, at skrive brev, artikel, ansøgning og kontaktannoncer.

Eleverne opfordres til at skrive logbog for at lære at fokusere på både proces og produkt, hvilket er en god ide. Øvebogen indeholder en minigrammatik, men personligt synes jeg, det er bedre for eleverne at have en selvstændig grammatik, som de også kan bruge i prøvesituationen.

Den metodiske vejledning er et godt hjælpeværktøj for læreren og giver en overskuelig og grundig indføring i metodikken. Der er også afsnit om kvalitetsmål og evaluering og afgangsprøven. Den indeholder også 'Dein Test' (ni styk) og fire prøver til den løbende, interne evaluering - en stor hjælp og tryghed for både læreren og eleverne. Desuden ekstra ordøvelser, grammatikøvelser med facit, læsetekster, facit til øvebogen og 'Auf eigene Faust', som er forskellige valgfrie opgaver. Forfatterne giver deres bud på, hvad alle elever burde kunne klare grammatisk efter 9. klasse i den mundtlige kommunikationssituation. Der fokuseres mere på rigtigt ordvalg frem for rigtige bøjninger og endelser. De væsentligste ændringer i den nye retskrivningsreform er der også blevet plads til. Det virker uheldigt, når der skrives negativt om lærernes undervisningsmetoder; det er tilstrækkeligt at komme med gode råd og nye ideer, hvilke der er mange af!

Cd'erne har holdt deres indtog i 'Fokus 3'; fire cd'er i et lærersæt med tekstbogens tekster, en elev-cd indlagt i tekstbogen med udvalgte tekster samt en cd i den metodiske vejledning med lytteteksterne til de fire prøveblokke. Elev-cd'en er en god hjælp til eleven i forberedelsesfasen.

Forfatterne lægger ikke skjul på, at et godt læringsresultat forudsætter et seriøst hjemmearbejde. Der er forslag til lektielæsning. Ligeledes forudsætter gruppearbejde en solidarisk arbejdsindsats.

Anne Grete Egede Andersen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tysk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS