- tysk for 7.-8. klasse
Af Arne Skyggebjerg
To henholdsvis tre disketter med maskinkrav mindst 386 og mindst otte megabyte ram, fembrugerhovedlicens 720 kroner per program, tillægslicens 510 kroner per program
Kroghs Forlag A/S
Tysksystemer til de første år indeholder alle næsten de samme emner ofte anført i samme rækkefølge. 'ComPuterDeutsch' rummer en række øvelser, som knytter sig til det sproglige stof, og som skal tjene til fæstnelse af ord og grammatik.
Programmet egner sig fint til målgruppens sproglige formåen, ligesom designet fremstår frisk og pænt. For eleven virker det forfriskende, at stoffet fremtræder varieret til en anderledes bearbejdelse end det, bogsystemet kan byde på.
Man kan sagtens opnå den samme træningsværdi ved hjælp af rollespil eller skriftlige øvelser, men computerne er en god mulighed, som mange elever sætter pris på. En god ting er den umiddelbare ros eller kritik straks efter arbejdet.
Efterhånden har skolerne fået etableret faciliteter, så det praktisk kan lade sig gøre at få adgang til maskinerne. Kun virker det uforståeligt og irriterende, at dette program som en lang række andre ikke rummer anvisninger på afinstallation. Det kan jo sagtens tænkes, at computere skifter plads og funktion.
Karen Porsborg Nielsen
Tysk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.