Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tysk

Alles klappt für Bücherwürmer

Anne Grete Egede Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hæfte A-1 og A-2, B-1 og B-2

Ved Karen Dollerup og Roy Langer

Teksthæfte, A-5, 32 sider

56 kroner

Gyldendal

'Alles klappt für Bücherwürmer' er en række tekstantologier inddelt i tre sværhedsgrader med A-bøgerne som de lettest tilgængelige. Det er mit indtryk, at A-bøgerne kan læses fra 8. klasse og B-bøgerne fra 9. klasse. Forlaget angiver målgruppen fra 8. klasse for alle bøgerne. Teksthæfterne indeholder fiktive tekster af meget varieret længde.

A-1 indeholder digte, dialoger, Kurzgeschichten og et læserbrev, og teksterne beskæftiger sig for eksempel med ferie, talenter, vanetænkning, fortravlede forældre, min by, fjernsyn, handicappede børn og intolerance.

A-2 indeholder digte, et brev, Kurzgeschichten og dialoger, og teksterne beskæftiger sig for eksempel med kærlighed, ferieoplevelser, skole, skilsmisse og børn, drømme og minder, rygning og døden.

Typografien er meget læsevenlig i hæfte A-1 og A2, men layoutet er traditionelt og ensformigt og stort set uden brug af illustrationer. Fravalg af illustrationer vanskeliggør læseprocessen og indskrænker paletten af læsestrategi.

B-1 indeholder overvejende Kurzgeschichten, et enkelt digt, en dialog og et moderne eventyr over rødhættetemaet. Emnerne er kærlighed og jalousi, sygehusophold og angst, racisme, døden (optræder i flere af teksterne), generationsproblemer, børnehjem, mobning og venskab.

B-2 indeholder Kursgeschichten, digte og en dagbogstekst.

Typerne er mindre i B-hæfterne, og siderne virker meget teksttætte, fordi layoutet også i disse hæfter er nedprioriteret.

Teksterne er gloseret på de enkelte sider.

Tekstvalget er generelt godt, fordi teksterne giver mulighed for oplevelser og udvider elevernes sproglige kompetence. Teksterne giver stof til eftertanke og giver mulighed for diskussion om det fremstillede tema. Teksterne giver mulighed for kreative bearbejdningsmuligheder, subjektive tolkninger og identifikation. Teksterne er læseværdige, fordi de for eksempel er bygget op omkring information, eftertænksomhed, sjov, alvor, humor, spænding og overraskelser.

Hæfterne indeholder ingen arbejdsanvisninger og opgaver; det er læreren og eleverne selv, der skal tilrettelægge arbejdet med de enkelte tekster. Følelser, fantasi og forstand skal aktiveres for at skabe oplevelser, og eleverne skal have mange forskellige oplevelser i tyskundervisningen. Disse hæfter kan være med til at give oplevelser og god læsetræning.

Anne Grete Egede Andersen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tysk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS