Niveau 2
Megaherz
57 sider
Die Kraniche
68 sider
Die Schönheitskönigin
61 sider
Sina und das Kaff am Ende der Welt
72 sider
Pris per bog 60 kroner
(ved køb af 10 stykker per styk 53,75 kroner)
Lærerens Bog D (13-16)
Af Steen W. Pedersen
40 sider med kopiret for skolen, 437,50 kroner
Lydbåndssæt D (13-16)
Fire kassettebånd, 806,25 kroner
(kassettebåndende kan købes separat)
Kaleidoscope
'Faktor Fünf D', niveau 2, består af fire fiktionsbøger, der forudsætter cirka to års tyskundervisning. Teksterne er skrevet af forfattere fra de tysktalende lande og foregår i tysktalende miljøer, hvorved læseren kan få mulighed for at få indsigt i tysktalende landes kultur og samfundsforhold. Teksterne har en overkommelig længde og er skrevet i et forholdsvis let tilgængeligt sprog. Variationen i temaerne giver eleverne mulighed for at vælge efter lyst og interesse.
'Megaherz': I romanen møder læseren Steffi fra Hamburg og Ralph fra Freiburg. Steffi er lige blevet student og tager på en rejse sydpå, hvor hun møder Ralph i toget. De beslutter sig for at tilbringe nogle dage sammen i Italien. Undervejs udvikler der sig varme følelser mellem Steffi og Ralph.
Handlingen er ligefrem, enkel og overskuelig.
'Die Kraniche': Romanen er bygget op omkring en gruppe unge mennesker, der sætter en aktion i gang for at skaffe penge til en årlig ferielejr. Handlingen foregår i Ruhr-distriktet, hvor massefyringer i industrien står på dagsordenen. Læseren får et indblik i arbejdsløshedens konsekvenser i forskellige familier, og hvilke positive resultater de unge opnår sammen med pressen.
Denne bog indeholder mange diskussionsmuligheder. Velegnet til fælleslæsning i klassen.
'Die Schönheitskönigin': Læseren følger den 17-årige Karin, som presset af moderen beslutter sig for at stille op til en skønhedskonkurrence.
Læseren er tæt på forberedelserne og selve afviklingen af konkurrencen. Modelverdenen fremstilles meget negativt. Karin vælger til sidst at tage afstand fra modelræset.
Det er mit indtryk, at det overvejende vil være piger, der fatter interesse for dette emne.
'Sina und das Kaff am Ende der Welt': En familie fra Hamburg bestående af to voksne og to børn flytter til Schleswig-Holstein ude ved Vestkysten. Hovedpersonen er datteren Sina, som læseren følger på tæt hold. De problemer, der opstår for Sina før, under og efter flytningen, beskrives levende. Sinas nye ven, Hinne, er medvirkende til, at Sina ser lysere på fremtiden i de nye omgivelser.
En enstrenget handling skrevet i et intenst og beskrivende sprog fyldt med mange handlingsverber.
Bøgernes indhold svarer til 14-15-åriges interesser og problemfelter og giver læseren mulighed for såvel real- som ønskeidentifikation. Bøgerne er inddelt i forholdsvis små kapitler, der letter læsningen.
Illustrationerne virker lidt upersonlige og naive, men illustrerer forskellige handlingssekvenser.
'Lærerens Bog D' er et meget overskueligt og veltilrettelagt materiale og hjælpemiddel. Den indeholder en generel indføring til 'Faktor Fünf'-serien, hvor der knyttes nogle kommentarer til bøgernes historier, de udvalgte temaer, sprog, indhold og niveauer, bøgernes komposition, lydbåndene, aktivitetsarkene og organiseringen af undervisningen. Der er en komplet oversigt over 'Faktor Fünf'-bøgerne fra 1-20 med angivelse af niveau og indeholdte emner/temaer. Størstedelen af bogen fokuserer på denne units fire bøger. Emnerne fremhæves, og der er lavet et resume (på dansk) af hver enkelt bog samt angivelse af normalsider til de enkelte kapitler. En gloseliste til hver bog forefindes.
Opgavedelen er inddelt i tre faser: Vor dem Lesen/Hören, Während des Lesens/Hörens og Nach den Lesen/Hören. Opgaverne er meget varierede, motiverende, igangsættende og mangfoldige og giver mulighed for at arbejde på mange forskellige niveauer.
Alle bøger er indtalt på bånd, som udnyttes fint i opgavedelen. Lærerens bog er et meget kvalificeret bud på tilrettelæggelsen af læseprocessen.
Et anbefalelsesværdigt materiale!
Anne Grete Egede Andersen
Tysk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.