Han har sammen med den internationale sekretær, Deniz Yildirim, i et par dage har været på besøg hos Danmarks Lærerforening.
"Der er et pres på folk nu. Racisme, nationalisme og islamisme er stigende, og i denne politiske atmosfære er det svært for os at få nye medlemmer. Hvis ikke vi har et fuldt demokrati, så er en fagforenings rettigheder ikke mulige", siger Alaaddin Dincer.
Egitim-Sen er en ung fagforening. Fra 1980 til 1995 arbejdede forskellige klubber for faglige rettigheder, men det var forbudt at samles i en fagforening. I 1995 demonstrerede 150.000 offentlige ansatte i to dage og en nat for retten til en fagforening, men først i 2001 blev Egitim-Sen erklæret lovlig som fagforening. Der har været et utal af retssager i vejen mod en legalisering, og mange fagforeninger - blandt andre Danmarks Lærerforening - har støttet Egitim-Sen. I dag har Egitim-Sen omkring 130.000 medlemmer.
Ikke med i demonstrationerne
Formanden, som de sidste dage har besøgt danske skoler, politikere i DLF samt Christiansborg, fortæller, at flere i Tyrkiet spørger dem, hvorfor Egitim-Sen ikke deltager i de demonstrationer, der foregår nu på grund af den politiske krise. Der er valg i juli.
"Vi mener, at der er eks-militære tjenestemænd blandt dem, der organiserer demonstrationerne. De kunne forsøge et militærkup, og derfor vil vi som organisation ikke støtte dem", fortæller repræsentanterne fra Egitim-Sen.
Men det er alt i alt en indviklet affære.
"Tidligere militærkup var altid støttet af USA, men nu støtter USA-administrationen den siddende regering i Tyrkiet og ikke militæret. Derfor er det lige nu ikke muligt for militæret at lave et kup, men militæret ses af flere grupper i det tyrkiske samfund som progressive kræfter", forklarer de.
De frygter, at demonstationer og propagandakampagne op til valget vil splitte Tyrkiet voldsomt i en sekulær og en religiøs del.
"Der kan opstå en meget voldsomt konflikt mellem parterne, og hele denne polarisering er negativ for os".
Alaaddin Dincer understreger, at der samtidig er en stigende politisk konservatisme i store dele af EU - inklusiv i Danmark - og at det gør hele situationen sværere for arbejderne og funktionærerne.
"Vi tror, at det er muligt, at der kommer en koalitonsregerings efter valget, da det lige nu ikke virker muligt for ét parti at få flertal. Men det vil stadig give problemer, da der ikke er planer om seriøse sociale reformer for arbejdere og offentligt ansatte - heller ikke i det største af oppositionspartierne", siger han.
Hvis regeringspartiet vinder og tvinger deres præsidentkandidat igennem, vil krisen blive endnu dybere, forudser formanden.
"De, der demonstrerer nu er middelklassens folk, der ønsker den livsstil, de har nu, og hvis regeringspartiet vinder, vil der blive endnu flere og større demonstrationer. Der er en stigende anti-EU og anti-amerikansk holdning hos demonstranterne, så der er stor risiko for at Tyrkiet bliver mere splittet i stedet for at bruge kræfterne på at sætte fokus på de sociale og økonomiske spørgsmål".
Tyrkisk krise betyder hårde tider for fagforening
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.