Tværs

I 30 år har Tine Bryld rådgivet unge, der ringer til »Tværs«, og i alle årene har samtalerne handlet om børn/forældre, kærlighed, seksuel identitet og angst og ensomhed. I de seneste år er de unge, der ringer, blevet meget ældre. Langt op i tyverne ringer de stadig og græder over kontrollerende forældre og eksamens­angst. Det er ikke lærere, de er bange for, men forældrenes reaktion, hvis de nu ikke klarer sig flot nok. En uhyggelig udvikling: Trofæbørn, der livslangt skal til eksamen hos forældrene.

Tine Bryld lagde en linje fra starten på »Tværs«: Altid at tage de unges parti. Det er vel indlysende i dag, men var det sandelig ikke, da »Tværs« lagde ud i 1972, sådan at undergrave forældreautoriteten offentligt i monopolradioen. Tine Bryld skildrer skægt al medieballaden og indfletter sin egen historie i oversigtskapitler, der veksler med udvalgte båndudskrifter og e-mail-korrespondancer.

Tine Bryld satte en standard for uafhængighed som en ægte datter af det medfølende borgerskab, hun beskriver så smukt i sine personlige erindringskapitler, et borgerskab, som er forsvundet fuldstændig fra den politiske scene.

Store elever kan selv læse båndudskrifterne, men lærerne skal nok forklare de historiske omstændigheder nærmere i Tine Brylds opsummerende afsnit, for ellers forstår eleverne ikke, hvor totalt synet på unge har ændret sig i »Tværs« 30 år.