Tværfaglig undervisning får de tosprogede med i Tårnby

Fysiklærer Sven Erik Carlsen slår op under elektricitetslære i sin 9. klasses fysikbog og peger på første afsnit. På de fem linjer møder vi ord som: kemisk energi, brændstof, elektrisk energi, bevægelsesenergi, elektrisk strøm og generator.

Det er noget af en begrebsmundfuld for enhver 15-årig - uanset om man er tosproget eller etsproget. Men den slags tekster er ikke et særsyn i de naturvidenskabelige fag.

"Det er jo begreber, som forfatterne til bogen tror, at eleverne kender. Men det gør de bare ikke. Og før eleverne forstår begreberne, kan man ikke bygge ovenpå," fortæller Sven Erik Carlsen og Sanne Stigsgaard Olsen, der er dansk som andetsprogslærer på Nordregårdsskolen.

Skolen ligger i Tårnby, som de sidste tre år har været en af Tosprogs-Taskforcens samarbejdskommuner. Det har blandt andet betydet, at en række lærere har taget linjefag i dansk som andetsprog (DSA). En af dem er Sanne Stigsgaard Olsen.

Samme båd som eleverne De sidste tre år har hun kørt professionelt parløb med Sven Erik Carlsen om en 9. klasse. Sanne underviser klassen i engelsk og dansk og Sven har dem i fysik/kemi. Samtidigt er Sanne med i fysik/kemi-timerne som DSA-lærer. Her har hun mange forskellige roller. Hvis Sven skal gennemgå et emne, lytter hun med sammen med eleverne og kommer med input, hvor det giver mening.

"Jeg synes, det er en fordel, at jeg ikke er naturvidenskabelig, for det gør, at jeg et eller andet sted er i samme båd som eleverne. Jeg kan sætte mig ind i, hvilke begreber, de kan have svært ved at forstå," forklarer Sanne Stigsgaard Olsen.

Hvis fysik/kemi-læreren for eksempel bringer et sprogligt begreb på banen, der er potentielt svært, så rækker Sanne måske hånden op og beder om en forklaring fra Sven. Andre gange bliver hun medunderviser og beder om lov til at låne tavlen for at dissekere begrebet sprogligt eller splitte en opgave ind i delopgaver i punktform.

Samspil og spot på sproget "Eleverne er vant til at høre mig forklare ting, og når jeg omsætter de ting, Sven taler om, så kender de i forvejen mit sprog. Det tror jeg, der er store fordele ved. Og fordi jeg både kender klassen, og fordi Sven og jeg er rigtig gode kolleger, så er det nemmere at sætte kritisk fokus på det, der ikke fungerer og gøre noget ved det," siger hun.

Kollegaen bag fysikkatederet kan tydeligt mærke en ændring i sin egen undervisning.

"Det hjælper mig og har gjort mig meget mere opmærksom på sproget. Før i tiden var der nogle bestemte vendinger jeg brugte og måder jeg beskrev tingene på, som det er gået op for mig ikke fungerer for eleverne," forklarer Sven Erik Carlsen, der har været lærer i fysik/kemi og matematik i 25 år.

Stål…hvad for noget? Nogle gange har de to lærere planlagt arbejdsfordelingen i en time, men meget ofte sker der noget, så de må improvisere. For eksempel hvis der kommer et nyt begreb på banen. Når der er øvelser, er Sanne også aktiv som medunderviser. I en time skulle eleverne blandt andet bruge "ståluld" til et forsøg.

"De fleste vidste jo godt, hvad uld var, men ståluld kendte de færreste. Så vi fik en snak om det og diskuterede for eksempel, om man kan strikke en trøje i ståluld. Sven gik ind ved siden af og hentede stålulden frem, så vi kunne se det, inden eleverne selv skulle lave forsøg," forklarer Sanne Stigsgaard Olsen.

Hun oplever indimellem, at alene tanken om fysik og kemi og de ord, man bruger i de naturvidenskabelige fag, får nogle elever til at stejle. Nogen siger: 'Det kan jeg ikke finde ud af', allerede før de skal i gang med en øvelse.

"Hvis en elev sidder med en opgave og siger 'det fatter jeg ikke', så piller vi i fællesskab opgaveteksten eller forsøget fra hinanden. På den måde hjælper jeg dem med at finde ud af, præcis hvad det er, de ikke forstår. Det er jo faglig læsning. Og dér kan jeg tydeligt mærke, at dsa-dimensionen og den sproglige opmærksomhed ikke kun gavner de tosprogede elever. Det er noget, alle har gavn af," siger hun.

Forskellen på en grydeske og en bunsenbrænder Samtidig prøver hun at få eleverne lidt ned på jorden i forhold til, hvad der er svært og ikke svært.

"De færreste elever stejler jo i hjemkundskab, hvis de får udleveret en opskrift på frikadeller og skal finde en grydeske. Men hvis de får at vide, at de skal finde en bunsenbrænder i kemi, så har nogen en indbygget forestilling om, at det kan de ikke," forklarer hun.

For Sven Erik Carlsen har det sproglige indtog i fysik/kemi-lokalet sat tydelige spor.

"Jeg kan selv tydeligt mærke, at min undervisning har ændret sig. Jeg bruger meget mere energi på sprogforståelsen. Jeg er ikke så nervøs for, om vi kommer rundt i alle kroge af naturvidenskaben. Det vigtige for mig er, at eleverne forstår det, vi arbejder med bedre end før. Man kan sige, at mængden af potentiel indlæring, jeg præsenterer, er blevet mindre, men det, eleverne så lærer, sidder meget bedre fast. Der er simpelthen sket et samlet fagligt løft af eleverne og tingene sidder bedre fast," forklarer han.

Et redskab til resten af livet Både han og dsa-kollegaen er stærkt begejstrede over parløbet mellem naturvidenskab og dsa.

"Det har været fedt at have en anden indover og tale om undervisningen med. Jeg har fået betydeligt større fokus på den sproglige dimension, end jeg har haft før. For eksempel ved jeg nu, at mange elever aldrig har hørt om nogle af de begreber, jeg før har tænkt var alment kendte," siger Sven Erik Carlsen.

Hans dsa-sparringspartner supplerer:

"Jeg synes, det er fantastisk at få lov til at boltre mig i naturvidenskaben - og jeg har jo fået lov til at blande mig og gøre ved. Hvis Sven havde stået med korslagte arme og sagt 'du kan hjælpe dén og dén elev - og så ellers lade mig undervise', så var det aldrig lykkedes. Det at jeg har fået lov til at pille begreberne fra hinanden i fysik/kemi har også udviklet min egen undervisning i dansk," forklarer Sanne Stigsgaard Olsen.

Et redskab for livet Vi slutter ved eksemplet fra før med alle begreberne fra elektricitetslæren. Det tacklede de to lærere ved sammen med eleverne at identificere alle de vanskelige begreber. Derpå delte de eleverne i grupper og fordelte ordene ud på grupperne. Det var så gruppernes opgave at finde ud af - via ordbøger, google og så videre - hvad ordene betød.

"Vi arbejdede med det i 14 dage. Men den tid er i mine øjne givet godt ud, fordi eleverne samtidig får et redskab, som de kan bruge resten af livet. Nemlig; hvad gør man, når man støder på et begreb, man ikke forstår," siger Sven Erik Carlsen.

Se flere artikler fra tosprogsarbejdet i Tårnby via linkene til højre. Artiklerne er skrevet på foranledning af Tårnby Kommune/Tosprogs Taskforce.