TV2 kludrede i lærer-arbejdstid

"Jeg havde sagt til journalisten på forhånd, at jeg ikke var repræsentativ. Og jeg regner med, at TV2 bringer en rettelse", fortæller Margrethe Rykov og ærgrer sig over, at der ikke var tid til at gå mere i dybden i det to minutters-indslag i 22 Nyhederne i aftes (se link til højre).

Hun blev præsenteret som en lærer, der vil af med den arbejdstidsaftale, som Lærerforeningen gerne vil beholde. Og så fortalte hun om en arbejdstidsaftale, hvor alle lærere har en pulje på 400 timer til forberedelse, uanset antal lektioner, antal elever i klassen og uanset undervisningsfag.

For det er den aftale, hun arbejder under på Grundskolen ved N. Zahles Gymnasieskole i København. Den minder om en ældre arbejdstidsaftale fra 2005, som stadig gælder i enkelte kommuner. Men den arbejdstidsaftale er i langt de fleste kommuner skiftet ud med A08-aftalen, hvor man lokalt aftaler et loft over antallet af undervisningstimer og en faktor for, hvor meget forberedelsestid, hver undervisningstime skal udløse. Og det er dén aftale, Anders Bondo Christensen og DLF har kæmpet for at bevare i de forhandlinger, som brød sammen i påskeferien.

Evaluering: A08 har ændret lærerrollen

Grundlæggende mener Margrethe Rykov, at tiden er løbet fra tidspuljer. Hun har tidligere arbejdet i liberale erhverv, og hun er positiv over for en arbejdstid som på mange private arbejdspladser, hvor man er på sin arbejdsplads gennemsnitligt 37 timer om ugen, og så tilpasser man løbende sit arbejde efter opgaverne.

DLF: Lærerne vil undervise 25 timer om ugen

"Vi er vidensarbejdere, og jeg mener godt, man kan lægge det ud til lærerne at administrere deres tid", siger Margrethe Rykov. "Jeg forstår godt angsten for, at en reform, kombineret med overenskomsten bliver - endnu - en spareøvelse, der mest går ud over forberedelsestiden. Der er ingen der siger, at forberedelsestiden skal være mindre, men måske endnu mere forskelligartet. Måske er der også nogle opgaver, der skal løses på andre måder. Det kan være opgaver, der i dag tildeles timer ud fra forskellige timepuljer. Måske er det opgaver, der kan outsources eller løses af andre faggrupper. Det ville måske frigive, eller give en bedre fordeling af resurserne", siger Margrethe Rykov til folkeskolen.dk

Politiken laver ny folkeskole-brøler

"Skoler er meget forskellige, og de har forskellige elevgrupper. Måske skal vi så meget væk fra puljetanken, at nogle skoler med mange elever med særlige behov skal have - mange - flere resurser, penge og timer end andre".

"Når jeg hører Christine Antorini tale om at tilføre midler til skolerne, taler hun ofte om puljer til efteruddannelse og til vejledere. Men på skoler med mange elever med særlige behov er der snarere brug for "varme hænder", mener Zahle-læreren, som forestiller sig, at skolerne frit skulle kunne bruge midlerne efter elevgruppens behov - gerne med inddragelse af andre faggrupper i undervisningen. Hun vil gerne diskutere differentiering - af forberedelsestiden og af lønnene - i forhold til elevgruppen og i forhold til fag: "Lige nu får vi lige løn for forskelligt arbejde".

"Jeg tror ikke på, at kvaliteten falder, hvis det er den lokale skoleleder, der i forhandling leder og fordeler pengemider og arbejde - tværtimod. I dag bliver skolens ledelse målt i alle ender og kanter. En skoleleder har en helt naturlig interesse i at netop den skole, han eller hun har ansvaret for, er meget attraktiv, både i elevernes, forældrenes og ikke mindst i de ansatte læreres øjne.

"Vi undgår næppe heller at diskutere helhedsskole, og bruge de flere timer på skolen sammen med eleverne til fx at sidde sammen med eleverne, mens de løste opgaver, i stedet for at de afleverer opgaverne, og så skal man sidde hjemme og rette dem bagefter".

Det er de diskussioner af skolens fremtid, hun synes, at Lærerforeningen og offentligheden skulle have brugt kræfterne på - i stedet for stejle diskussioner af, hvem der har sagt hvad i overenskomstforhandlingerne.