"Man kommer ind i klasselokalet der, og det er ligesom at få en knytnæve i hovedet. Jo tykkere luften bliver, jo dårligere bliver ens koncentration. Jo lettere har man også ved at få hovedpine", siger Kristoffer Grube Rasmussen, der går i 6B på Faaborg Sundskole.
På 'Testen's foranledning har de to ventilationsfirmaer HJ Ventilation og TAC undersøgt, hvad der skal til for at skabe et bedre indeklima på Faaborg Sundskole, og hvor meget det vil koste. Skolen bruger ikke længere sit forældede ventilationsanlæg, og prisen for et nyt vil ligge på 2,5-3,7 millioner kroner. Med en yderligere investering skulle pengene dog kunne hentes hjem igen i form af blandt andet energibesparelser.
Eleverne lærer cirka 20 procent bedre, hvis de sidder i et bedre indeklima, konkluderer 'Testen' i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU):
"Det er en katastrofe, at der ikke bliver gjort noget ved det her. Og i en periode, hvor vi måler os selv hele tiden med Pisa-undersøgelser, synes jeg, det er at skyde os selv i foden", siger Geo Clausen fra DTU.
'Testen' sendes i afen kl. 20.30 på DR1.
Tv i aften: Dårlig luft i danske skoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.