Allerede på coveret fornemmer man, at dette er specielt og det er det! Det er en lytte-, synge- og danse-cd for børn, og målgruppen er børnehaver og de yngste børn i skolen.
Numrene på cden er kædet sammen af en tryllesang, der bringer lytterne med rundt i forskellige musikalske universer som for eksempel elefantland, kokkeland, spøgelsesland, jungleland og så videre.
Bookletten er illustreret med farvestrålende billeder, og sange og tekster står på noder med becifring.
Musikerne bag cden gør det godt, professionelt og musikalsk.
Jeg er meget begejstret for cden, fordi musikken er så fantasifuld, varieret og anderledes. Den er iderig og nyskabende. Nogle numre ville være meget inspirerende for skabende musikalsk arbejde i den obligatoriske undervisning op til 4.-5. klasse efter min mening, men spiller man den i sin helhed, er det tydeligt, at teksterne taler til den yngre aldersgruppe.
Tryllemusik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.