Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Trussel om hacking ved biologiprøven

Elever kan let hacke sig til en 80 procent rigtig besvarelse af de digitale afgangsprøver i biologi og geografi, lød det fra en hacker­gruppe. Det vil blive opdaget med det samme, svarer Skolestyrelsen.

Den umiddelbare karakteroversigt viste ikke tegn på, at eleverne havde brugt morgenen på at lære koderne og score sig et ufortjent 12-tal.

Foto: Michael Parly Pedersen
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
22. maj 2009, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Mens 9.-klasser over hele landet nervøst slugte den sidste mundfuld cornflakes inden afgangsprøven i biologi, sendte en gruppe it-entusiaster med navnet Hacklab en pressemeddelelse ud. De havde på et par timer fundet frem til, hvordan den digitale afgangsprøve kan hackes, og forklarede nu detaljeret, hvordan elever nemt kunne få en næsten fejlfri besvarelse af prøven.

Folkeskolen nr. 12 2009

»Dette er tydeligvis et resultat af manglende viden om sikkerhed fra udviklernes side blandet med tidspresset fra en dårligt sat deadline - en af de største farer ved tidens digitaliseringsivren«, lød det fra gruppen, som beklagede, at det er så nemt at hacke sig ind i prøven.

Afgangsprøven er en multiple-choice-test, hvor systemet registrerer, hvis der sættes kryds i det rigtige svar. Ved at sætte et javascript ind eller konstruere en http post-forespørgsel kan eleverne ifølge Hacklab sætte kryds i alle fire svarmuligheder, og systemet vil så kun registrere, at der er sat kryds i »sandt«.

Snyd i prøven vil blive afsløret

Udmeldingen kunne dog ikke ryste Skolestyrelsen, som står bag prøverne.

»Rent rutinemæssigt overvåges alle elevbesvarelser for at sikre, at der ikke er sket computerfejl, som går ud over eleven. Hvis der er snydt, på den måde Hacklab beskriver, vil det kunne ses på besvarelsen, fordi der så vil være kryds i alle svarmuligheder«, forklarer kontorchef i Skolestyrelsen Tine Bak.

Hun mener, at det handler om at lære eleverne, at man ikke må snyde i en prøve.

»Det er jo forbudt at snyde til alle prøver - også den it-baserede. Der er helt klare regler for, hvad konsekvensen er. Hvis en elev snyder i en prøve, bliver han eller hun bortvist fra prøven, og den annulleres. Så må man gå op igen et halvt år efter«.

Den umiddelbare karakteroversigt viste da heller ikke tegn på, at eleverne havde brugt morgenen på at lære koderne og score sig et ufortjent 12-tal.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Trussel om hacking ved biologiprøven

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS