Trussel mod franske læreres strejkeret

"Provokation!" Sådan lyder generalsekretæren for Den nationale Union for Syndikatet af lærere Luc Berilles kommentar til den nyvalgte franske præsident Nicholas Sarkozys og premierminister Francois Fillons ide om 'en minimumservice i skoler'. Han ser den som et forsøg på at knække folkeskolelæreres strejkeret.

Den franske regering vil indføre en minimal service i den offentlige transportsektor for at sikre, at franske lønmodtagere kan komme på arbejde trods strejke. Og nu har premierministeren luftet tanken om en lignende minimumsservice i skolesektoren. Det har fået samtlige fem franske lærerforeninger til at gå i gang med at organisere en strejke til efteråret for at forsvare deres grundlovsbeskyttede strejkeret.

I øjeblikket er det op til en rektor på en skole at afgøre om børn i de små klasser skal sendes hjem på grund af lærerstrejke, hvis ikke der er nok personale til at passe på dem. Et lokalt rådhus kan i henhold til loven genåbne en skole, hvis den kan indsætte vagter til at holde øje med børnene.

Arbejdsgiverne ser gerne en minimumsservice

Den konservative formand for Kommunernes Landsforening i Frankrig, Jacques Pelissard, finder det helt i orden, at der indføres en minimumsservice i tilfælde af lærerstrejke:

Anne Kerkhove, leder af forældreforeningen PEEb, synes også ideen herom lyder tiltalende.

"Når en skole må lukke på grund af lærerstrejke, må mange forældre blive hjemme fra arbejde for at passe deres børn. Samtidig må ikke-strejkende lærere påtage sig en ekstra arbejdsbyrde ved at tage sig af børn fra klasser, hvis lærere har nedlagt arbejdet. Mange forældre bliver ofte vrede på deres børns lærere, når de strejker, fordi de ikke aner, hvad de skal stille op med deres børn. Jeg er overbevist om, at forældre bedre vil forstå deres børns læreres grunde til at strejke, hvis de en minimumsservice sikrer, at børnene alligevel kan komme i skole på en strejkedag".

Det er Gerard Aschieri, generalsekretær for franske folkeskolelæreres forening FSU (Federation syndicale Unitaire) ikke enig i.

"Hvis regeringen ønsker at diskutere med os, hvad der skal stilles op med børnene på strejkedage, er vi parat til en dialog. Men hvis man med lov vil træffe dispositioner, der begrænser vores frie strejkeret, er vi imod. Jeg er bange for at regeringen vil svække folkeskolelæreres muligheder for at gøre deres krav gældende med en såkaldt minimumsservice til at hindre dem i at strejke".

Lærerne tager hensyn til eleverne

Gerard Ascheri mener ikke, at folkeskolelærere har misbrugt deres strejkekrav:

"Antallet af strejker i den franske folkeskole falder hvert år. Mange folkeskolelærere lader deres elevers interesser gå forud for deres egne ved at blive ved med at forberede dem til studentereksamen, selv om de selv strejker. I underskolen bliver forældre altid på forhånd underrettet om en lærerstrejke, så de kan arrangere pasning af deres børn. I de fleste skoler søger man at finde løsninger, hvis hele personalet strejker. At kommunalbestyrelser sjældent finder løsninger på børnepasninger, er ikke læreres skyld", siger han.

Folkeskolelæreres strejker er gået tilbage fra 25-30 dage i 2002-2003 til 5-10 dage i 2004-2005 og 5-6 dage i 2005-2006. Efter store strejker i folkeskolen i 2003 begyndte regeringen at trække strejkedage fra læreres løn.

Til gengæld er antallet af gymnasieelevers strejkedage steget i protest mod planer om at stramme kravene for adgang til en højere undervisning.

Ideen om en minimal service i den franske folkeskole fremsættes netop, som franske folkeskolelærere forbereder strejker mod den franske undervisningsminister Xavier Darcos plan om at nedlægge 10.000-17.000 lærerstillinger. For femte år i træk er der i år nedlagt 5.000 lærerstillinger i den franske folkeskole. Selv om Sarkozy benægter, at regeringen ved lov vil gennemtrumfe en minimumsservice under lærerstrejker, føler folkeskolelærere deres strejkeret truet.