Hvad skæver hun efter, troldtøsen Enya, som med sine havblå øjne møder læseren på forsiden af bogen. Hun, som er så anderledes og udenfor, har nok at være på vagt over for i middelalderbyen, hvor både madmor og andre folk er bange for hende. De undgår hende, fordi hun ser syner og kan komme i trance. Madmor koster rundt med hende og ydmyger hende ved først givne lejlighed. Enya har sin bedste tid, når hun er sammen med dyrene i stalden og kører med passagerer i hestejumben.
Byen er i feststemning, fordi prinsen skal giftes. Troldtøsen har set varsler på, at det ikke vil blive et lykkeligt ægteskab, men røber det ikke for nogen. På en af sine ture med hestejumben får hun en formummet passager, som beder hende bringe ham uden for byporten. Tre stykker guld får hun for tjenesten. Tilbage i byen er alt i oprør, prinsen er væk. Marthe giver troldtøsen skylden for hans forsvinden og går efter vagterne. Enya får vredet sig løs og løber, alt hvad hun kan, ud af byen mod friheden, som hun så længe har skævet efter.
Herfra er der lagt op til læserens meddigtning. En meddigtning, som måske kan løfte sløret for, hvem prinsen og troldtøsen er. En dimension, jeg tror læserne i målgruppen 8-11 år savner ved første læsning. Illustrationerne lægger sig meget flot til teksten og kan være genstand for selvstændig meddigtning ? billedfortælling.
Troldtøs
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.