I sidste uge kunne Folkeskolen fortælle, at der bliver omkring 70 færre lærere til at undervise omtrent det samme antal klasser, når skolerne i Viborg Kommune åbner efter sommerferien.
Her fortalte næstformand for børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune Birgith B. Langballe (S), at kommunen på grund af faldende børnetal i fremtiden ”sandsynligvis” bliver nødt til at lukke nogle skoler.
Fredag indgik regeringen og KL en økonomiaftale med det største økonomiske løft i 14 år.
Formand for udvalget Katrine Fusager Rohde (V) kalder til Viborgs Stift Folkeblad aftalen for ”en tiltrængt saltvandsindsprøjtning”.
Men hun understreger, at det ikke er nok til at sikre kommunens skoler i fremtiden. For om fem år vil kommunens skoler have samlet 56 millioner kroner mindre til at drive skoler for i forhold til i dag, oplyser hun.
Ifølge formanden vil der derfor stadig blive behov for at ændre på kommunens skolestruktur.
viborg-folkeblad.dk: Glæder sig over flere penge: – Det er en tiltrængt saltvandsindsprøjtning
Trods stor økonomiaftale har kommune formentlig stadig ikke nok penge til at holde sine skoler i live
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.