Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tro og tolerance

Klik for at skrive manchettekst.

Heidi Friborg Christophersen
1 kommentar
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

I anledning af tiåret for FN's toleranceår er der udkommet et undervisningstilbud for elever i 4.-6. klasse i kristendomskundskab, historie og dansk med titlen "Tro og tolerance", hvor man på en hjemmeside kan finde både computerspil, scrapbog, workshopper og en finale, som er et besøg i den lokale kirke med fokus på Paulus' betydning i dag.

Titel: Tro og tolerance

Pris: Gratis

Type: Internet

Forlag: Folkekirkens Skoletjeneste

Undervisningsforløbet handler om, hvordan man i konflikter kan skelne mellem religiøse og kulturelle forskelle, og om værditolerance. Er alle livsanskuelser ligevær­dige? Projektet drejer sig om apostlen Paulus, der levede i et multikulturelt og multireligiøst sam­fund. Hvad kan vi lære af Paulus' møder med fremmede kulturer?

Målet med projektet er at sætte eleverne i stand til at reflektere over mennesket, og dermed sig selv, som en sammensat størrelse, der indgår i mange forskellige fællesskaber i dagligdagen. Hermed åbnes der for en ny tilgang til spørgsmålet om, hvad det vil sige at leve sammen i komplekse multikulturelle og multireligiøse fællesskaber og at indgå i det globale fællesskab.

Projektet tager udgangspunkt i det nyudviklede computerspil "A Man with a Mission" for arbejdet med Paulus og hans historiske tid. Dernæst med workshopper, der fører diskussionen om tro og tolerance over i en nutidig sammenhæng. Og endelig samles trådene i den lokale kirke. Der er fire temaer/workshopper, der angår nutidige problemstillinger i forhold til computer­spil­let: Religion og sandhed, Menneskesyn, Mad og fællesskab og Regler.

Computerspil kan være et godt arbejdsredskab i undervisningen, da rigtig mange elever har det som umiddelbar interesse, og spillet kan derfor være et godt udgangspunt for at motivere eleverne til projektet.

Det er godt, at der udvikles spændende og moderne undervisningsmaterialer, men computerspil er ikke så gode til at skabe en kronologisk oversigt, og den viden, der findes i materialet, er især koncenteret i Paulus' scrapbog. Alligevel kan jeg godt se, at spillet giver eleverne en fornemmelse af, hvem Paulus var, hans historie, tid og mission, og er uden tvivl et godt udgangpunkt for at lære den paulinske tankegang at kende. Vi skal jo alle begynde et sted, og spillet er et godt sted. 

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tro og tolerance

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS