Katrine Quorning er selv barn af en misbruger og ønskede som gymnasielærer selv at hjælpe andre såkaldt 'flaskebørn'. Det gik dog hurtigt op for hende, at hun ikke kunne spotte dem i klassen.

Var selv ’flaskebarn’: Svært for lærerne at få øje på elever fra misbrugshjem

Man kan ikke forvente, at lærerne selv kan spotte de elever, der kommer fra et misbrugshjem. I stedet bør lærerne lave undervisningsforløb om misbrugsproblemer, lyder det fra forfatter og underviser i psykologi, som selv kommer fra et hjem med alkoholproblemer.

Publiceret Senest opdateret

De sidder i næsten alle klasser. For omkring 10 procent af eleverne kommer fra et hjem, hvor den ene af forældrene har et misbrug. Men som lærer skal du ikke forvente, at du kan få øje på, hvilke børn det er.

For ikke alle børn er selv klar over, hvad det egentlig er, der er galt derhjemme, eller at de kan få hjælp - og langt de fleste vil forsøge at dække over familiehemmeligheden.

Sådan lyder det fra psykologilærer, forfatter og foredragsholder Katrine Quornings.

”Det er så vigtigt et emne, men det er svært at få fat på for lærerne. Så desværre ender det tit med, at man ikke tager emnet op, og det er rigtig ærgerligt, fordi vi ved, at der er så mange i hvert eneste klasselokale”, siger hun og slår fast:

"Men vigtigste er, at lærerne ikke skal have en byrde mere at løfte, fordi de har nok at se til i forvejen."

I den nye 10-årsplan for psykiatrien, som et bredt flertal af Folketingets partier tirsdag indgik, foreslås det, at der skal afdækkes ”erfaringer og udvikle og afprøve værktøjer, der skal kunne anvendes i grundskolen, hvor lærere skal kunne genkende begyndende mistrivsel samt have forståelse for tidlige symptomer på psykisk lidelse”.

Det skal ifølge aftalen forebygge psykisk mistrivsel og psykiske lidelser hos børn i skolen og sikre en tidlig indsats.

Men ifølge Katrine Quorning kan det være rigtig svært for lærere at få øje på mistrivslen, og særligt når det skyldes misbrug i hjemmet.

For børn reagerer på forskelligt, og nogle viser, de har det svært ved for eksempel at være være triste, have hovedpine, mavepine, søvnproblemer eller have svært ved at koncentrere sig og kommer måske let i konflikt med andre. Andre børn ser velfungerende ud, selvom de har det svært.

Her kan man søge hjælp

Der findes flere organisationer, der tilbyder gratis hjælp, men ingen af dem er nationale.

Af eksempler nævner Katrine Quorning samtaletilbuddet Projekt Brus, som findes i 11 kommuner i Midtjylland, mens Projekt Ballast hjælper børn og unge i Esbjerg, Varde, Fanø, Tønder, Jammerbugt, Morsø eller Thisted Kommune.

På Fyn kan man få hjælp fra Cesa, og i København er der blandt andet tilbuddet Barndom i balance. Også organisationen Tuba tilbyder gratis rådgivning eller terapi til børn og unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug, og har 34 afdelinger fordelt rundt i landet.

Katrine Quorning er en del af Statens Kunstfonds projekt "Litteraturmøder for børn og unge", hvor man kan søge om et gratis foredrag med hende på sin skole. Næste ansøgningsrunde er i februar, og du kan læse mere her.

Et nyt ph.d.-studie viser, at 80 procent af de såkaldte flaskebørn ikke har et større fravær, flere konflikter eller udviser andre alarmerende tegn i sammenligning med deres klassekammerater, fortæller Katrine Quorning.

Børn forsøger at skjule hemmeligheden

Katrine Quorning er selv vokset op som barn af en misbruger og var først klar til at sige det højt i en alder af 31 år, hvor hun blandt andet lavede podcasten ”En rødvinsplettet barndom” på DR.

I dag er hun uddannet dansk- og psykologilærer og har i flere år undervist i gymnasiet. Som lærer ønskede hun selv at gøre en forskel for flaskebørnene. Men hun opdagede hurtigt, at hun ikke kunne få øje på dem i sit klasseværelse.

Misbrugsproblemer er stadig tabubelagte og skamfuldt for børn at tale om, fortæller hun, og som barn er man oftest loyal over for sin familie, og forsøger at skjule det.

Og man ved måske heller ikke, hvad det indebærer at sige det højt.

”Man har heller ikke nødvendigvis noget sprog for det. Der gik lang tid, før jeg forstod, hvad det var, der var galt hjemme hos os, fordi jeg havde gået igennem hele skolesystemet uden nogensinde at høre om det. Det er virkelig trist at tænke tilbage på, for hvis jeg nu havde stødt på det i en emneuge, et foredrag eller lignende, så havde jeg måske tænkt, at det, der skete derhjemme, var et problem for hele familien, og vi kunne få hjælp".

"Så havde jeg meget hurtigere kunnet starte den snak, så vi kunne have fået hjælp meget tidligere”, fortæller Katrine Quorning.

Hun kan huske, at hun lærte om brugen af rusmidler i folkeskolen, men aldrig at det kunne være et problem derhjemme, og hun ikke selv kunne lave den kobling som barn.

”Ofte sker der jo også det, at man bliver rigtig god til at kompensere. Man tager ansvar for den her familiehemmelighed og forsøger at skjule den, fordi man tror, man hjælper familien på den måde”, fortæller Katrine Quorning, der selv løj om, at hendes mor var på højskole, hvis hun ikke dukkede op til et arrangement.

Katrine Quorning besluttede sig derfor for at gøre noget andet og er nu foredragsholder, hvor hun tager rundt på folkeskoler og gymnasier og fortæller om emnet.

Da det er svært for lærerne at få øje på eleverne i klasseværelset, er det i stedet Katrine Quornings råd, at man inddrager emnet i undervisningen. På den måde kan man hjælpe eleven til at indse, at der er et problem i hjemmet, uden de føler sig udstillede. Og så får de den nødvendige viden om emnet og mulighederne for hjælp, så de kan række ud efter hjælpen i deres eget tempo.

Hun understreger, at hendes råd selvfølgelig ikke går ud på, at man som lærer skal forholde sig passivt, hvis man har en mistanke om, at et barn kommer fra et hjem med en misbruger.

”Man skal selvfølgelig handle på en mistanke, men hele det her ansvar for at få øje på det, det skal de ikke tage på sig. For det kan man ofte ikke se udefra”, siger hun.

Børn reagerer på forskellige måder

Der findes flere forskellige tal for, hvor mange børn der vokser op med alkoholmisbrug i hjemmet, og i undersøgelserne er der som regel en del mørketal.

Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka 122.000 børn vokser op i en familie, hvor en eller flere har et alkoholproblem, hvilket svarer til omkring 10 procent i en klasse. Tallene viser også, at 181.000 19-35-årige siger, at de er vokset op i et hjem med alkoholmisbrug.

Andre undersøgelser viser desuden, at cirka en tredjedel af alle børn, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug, selv udvikler misbrug som voksen, mens en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser.

Mange lærere i folkeskolen har en eller flere gange været bekymret for elever på grund af mistanke om alkoholproblemer i en familie, og samtidig mener lærerne ikke, at de er rustet til at kunne konfrontere forældrene om deres mistanke. Det fremgår af en rundspørge, som Opinion har foretaget for foreningen Samfund og Alkohol og Trygfonden.

I rundspørgen svarer 7 ud af 10 lærere, at de en eller flere gange har været bekymret for elever på grund af mistanke om alkoholproblemer. 54 procent har svaret, at de har brug for redskaber til at fange mistrivsel, der kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet, og omtrent ligeså mange svarer, at de ikke føler sig rustet til at tage samtalen med forældrene ved mistanke om et alkoholmisbrug.

Men en samtale med eleven eller forældrene vil ofte ikke være det bedste sted at starte. For langt de fleste er slet ikke klar til at tale om det, siger Katrine Quorning.

”Det værste, man nærmest kan gøre, det er jo at sidde og stirre hinanden i øjnene og sige, at eleven skal fortælle, for det er de fleste nok slet ikke klar til. Det er grænseoverskridende både for eleven og læreren selv, fordi det også er et stort dilemma for læreren, om man kommer til at anklage nogen for noget”, siger Katrine Quorning.

Derimod råder Katrine Quorning lærere i folkeskolen til at tage fat i emnet med en mere faglig tilgang og dermed også mere ”ufarlig”, som hun siger.

Helt konkret mener hun, det for eksempel kan gøres ved at lave undervisningsforløb om emnet, ligesom man i forvejen gør med så mange andre emner som mobning, adfærd online eller køn og seksualitet.

For statistisk set er det i alle klasser, og læreren vil derfor kunne forklare eleverne, hvorfor de skal have et forløb om det, og samtidig have mulighed for at sige, at de står klar til at hjælpe eller fortælle om Børnetelefonen, hvis der er nogen i klassen, som oplever det derhjemme.

Konkret foreslår Katrine Quorning, at man sammen med eleverne kan læse en roman eller se en film og arbejde med det i undervisningen. Det vil både gøre emnet mere ufarligt, men det vil også gøre det klart for eleven, at der måske er et problem derhjemme og give eleven viden om emnet, så de hurtigere vil blive klar til at tale om det og tage imod hjælp.

”Når eleverne hører de andre i klassen tale om det her problem og forslå, at man for eksempel kan tale med en voksen, hvis der bliver drukket meget alkohol derhjemme, så får eleven tid til at tage det ind og sidde og tænke: ’hov, det der foregår hjemme ved mig, det er da vist ikke helt i orden, men jeg vil jo kunne snakke med nogle voksne om det”, siger Katrine Quorning.

”På den måde får eleven også et sprog for det, og de kan høre, at der findes mange tilbud, der kan hjælpe familier med misbrug. Så på den måde sår man et frø hos eleven, stiller hjælp til rådighed, så kan de få lov til at række ud eller tage imod hjælpen, når de så er klar”, siger hun.

Katrine Quorning foreslår at arbejde med værker som "Sort Asfalt" af Line Leonhardt og Katrine Louise Jakobsen, ”Spurv” af Anna Jacobina Jakobsen, ”Pigen, der var god til mange ting” af Dorte Karrebæk, ”Pragtfuldt Pragtfuldt” af Kim Fupz Aakeson eller sin egen bog ”Flaskebarn – minder fra en rødvinsplettet barndom”.

Man kan også afhængigt af klassetrin sætte eleverne til at skrive stil om emnet eller lave emnedage, hvor man for eksempel giver eleverne den opgave at lave en oplysningskampagne om alkoholmisbrug, så de selv finder viden og laver et bud på det.

”På den måde vil man krydse nogle ting af i Fælles Mål, så man får noget fagligt ind, samtidig med at man får berørt emnet. Det kan så nogle frø hos eleverne, som så kan række ud og få hjælpen, når de er klar, så måske når du aldrig selv at se resultaterne som lærer”, siger hun.

Undersøg de lokale tilbud om hjælp

Der findes flere organisationer, der tilbyder gratis hjælp til familier med alkoholmisbrug, men der er ikke nogen nationale.

Derfor kan det som lærer være en god idé at orientere sig om, hvilke hjælpetilbud der findes i kommunen eller fra organisationer i skolens lokalområde, så de ved, hvordan de kan hjælpe eleven videre, hvis der kommer en og siger, at der er alkoholproblemer derhjemme, siger Katrine Quorning.

”Der er også mange af organisationerne, der tilbyder at komme ud på skolen og snakke og holde foredrag om emnet i klasserne eller for hele skolen, så det er også en måde at tage emnet ind i undervisningen og samtidig tage lidt af byrden fra lærerne”, fortæller hun.

Katrine Quorning understreger, at det ikke skal være op til den enkelte lærer at løfte snakken om misbrugsproblemer, men at skolerne generelt har en opgave i at tale om det på lærermøder og have en strategi for, hvad man gør ude i klasserne.

”Så det er noget, vi skal tage op, ligesom vi har planer og strategier på andre trivselsområder. Det er en fællesopgave, og vi skal alle sammen have aktier i at løse det problem sammen”, siger hun og tilføjer:

”Men det er svært at få snakket om. Der er rigtig mange barrierer, fordi mange tænker, at det hører til privatlivets fred, eller at de ikke vil virke hellige, og hvad med ens eget alkoholforbrug? Vores alkoholkultur er ret omfattede, og det er svært at få lov til at sige noget kritisk om alkohol, fordi vi generelt er enige om, at alkohol er sjovt og godt, og det er også helt okay, hvis man har det sådan med alkohol, men vi skal også kunne snakke om skyggesiderne ved det”, siger hun.

Tilføjet kl. 8.40

Det fremgik tidligere af artiklen, at Katrine Quorning er psykolog. Det er ikke korrekt. Redaktionen beklager fejlen.

Powered by Labrador CMS