Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Treize tableaux français au Musée d’Ordrupgaard

Klik for at skrive manchettekst.

Leon Aktor
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Man vælger et lille dansk museum, finder et passende antal franske malerier malet af hver sin kunstner og skriver en god tekst om billederne og deres ophavsmænd, et voilà, så har man et spændende, smukt og særdeles brugbart materiale, som fortæller om et vigtigt emne inden for fransk kultur, og malerierne er oven i købet direkte tilgængelige her i landet (Charlottenlund i Københavns nordlige udkant).

Man er i gode hænder hos disse to kompetente forfattere, som vi for alvor lærte at kende på dette område, da de for nogle år siden udgav et undervisningsmateriale om van Gogh, der blev nomineret til årets undervisningsmiddelpris (anmeldt i Folkeskolen nummer 41/1996). Forfatternes pointe er, at billeder i undervisningen forærer læreren et særligt udgangspunkt, fordi alle elever uanset personlige og sproglige forudsætninger kan få en umiddelbar oplevelse. Udgangspunktet – det, man kan se på billedet – stiller alle lige, og herefter arbejder eleverne videre på hver deres niveau.

De tretten malerier, som optræder i en rigtig god gengivelse, har alle et umiddelbart genkendeligt motiv, og de er malet i perioden 1838-1906, det første malet af Delacroix, det sidste af Cézanne. De øvrige elleve malerier er skabt af Corot, Courbet, Boudin, Pissaro, Manet, Degas, Sisley, Monet, Morisot, Renoir og Gaugin. Hermed får eleverne samtidig mulighed for at stifte bekendtskab med impressionisterne. Til hvert maleri er der en kort, nem, beskrivende tekst samt en længere og sværere tekst, der fortæller om den pågældende malers liv og karriere. Den første teksttype er umiddelbart forståelig for grundskolens elever i 9. klasse, mens den anden type nemt kan blive det ved at supplere de tilhørende gloser. Som en god service er hver tekst forsynet med normalsidetal. Bogens tekster kan desuden købes indtalt på to cd'er, men dem har jeg ikke hørt.

Forfatternes særlige talent er, at de magter at fortælle i et sprog, der på én gang er levende, engageret og fuld af indsigt og samtidig enkelt i sin opbygning og sit ordforråd. Dermed bliver deres sprog en god model for eleverne i arbejdet med at opbygge en sprognorm, som er realistisk for dem. Gennem arbejdet med bogens tekster indarbejdes samtidig et brugbart ordforråd til billedbeskrivelse. De vigtigste af disse ord er samlet i en selvstændig ordliste bag i bogen. Desuden indeholder bogen et tidsskema over malernes liv og tilblivelsen af de tretten malerier, et andet tidsskema, som placerer disse i en kulturel, teknisk, videnskabelig, historisk og politisk sammenhæng, en forklarende liste over de vigtigste personer, begivenheder og institutioner, som omtales i bogen, samt fire kort med uddybende tekst, der angiver beliggenheden af de tretten maleres opholdssteder i Frankrig.

Der er her tale om et virkelig godt materiale, som skolerne kan få fornøjelse af i mange år, da emnet ikke er knyttet til vores egen tid. Samtidig er det oplagt at benytte bogen i tværfaglige forløb, for eksempel i forbindelse med individuelle arbejder, og i projektopgaver.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Treize tableaux français au Musée d’Ordrupgaard

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS