Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Trampe Trold / Se, det spøger / Heksen Mini / De tre ønsker/ Magi i luften

Klik for at skrive manchettekst.

Mogens Bille
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Harry Potter og Ringenes herre udkommer næppe som letlæsningsbøger, men derfor skal begynderlæserne ikke undvære fantasiens forunderlige verden«. Med dette som udgangspunkt har forlaget lanceret denne nye serie, der tilbyder fantasi-genren til børn, der »tror på trolde, hekse og alfer«, som det hedder i forlagets introduktionstekst.

Og det er populære, prøvede navne, som forlaget præsenterer i denne seneste pakke med fem nyheder, som vil glæde de allertidligste læsere.

I »Trampe Trold« fortæller Ole Bundgård historien om den larmende trold, som ikke forstår, at han skræmmer alle skovens dyr langt bort lige indtil en lille fugl finder på at bygge rede i hans viltre lokker. Da ændres Trampe Trolds bevægemønster, og pludselig sker der uventede og magiske ting omkring ham i skoven.

Kirsten Ahlburg bidrager med to titler »Se, det spøger« og »Heksen Mini«. I den førstnævnte historie skal de to venner, Simon og Ane, ud på kirkegården ved midnatstid for at konstatere, om det virkelig spøger ved en bestemt grav, som de har hørt rygter om. Simon er vældig kæphøj, indtil de når derud, og spøgelset (en lille, afdød pige på fem år) dukker syngende frem fra tågen. Da bytter de to venner pludselig roller.

I »Heksen Mini« skal Mini i lære hos heksen Olde, som bor i et skrækkeligt rod i en gammel hytte. Da Olde skal ud for at samle hekseurter, gør Mini hytten ren og fin, til Olde kommer hjem selv katten får en tur i vaskebaljen. Men Olde bliver ikke som forventet glædeligt overrasket over det fine, rengjorte hus og Mini må se i øjnene, at hun aldrig bliver en ordentlig heks.

Rune Fleischers historie om »De tre ønsker« er gammelkendt eventyrstof men det vil ikke ødelægge læseoplevelsen hos de yngste, der vil få et godt grin over soldaterne Max og Mik, som får henholdsvis »ben i næsen« og bliver til en »heldig kartoffel«, da de får tre ønsker tildelt af en gammel nisse.

I »Magi i luften« fortæller Charlotte Fleischer historien om Ida, der i et slemt uvejr griber fat i en forbifarende paraply. Det er ikke nogen helt almindelig paraply og pludselig går det op over byens tage og op i himlen, hvor der åbenbarer sig en vidunderlig legeplads for eventyrlystne, fantasifulde børn. Men det er lige ved at gå galt, da Ida giver udtryk for, at den magiske paraply er hendes! Fem charmerende historier, der med de mange sort-hvide stregtegninger som fin støtte til teksten nok skal give de yngste fantasi-læsere en god læseoplevelse hvad enten det er i klassen, på læseklinikken eller på skolebiblioteket.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Trampe Trold / Se, det spøger / Heksen Mini / De tre ønsker/ Magi i luften

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS